Sichuan Airlines adopterer babypanda for at sprede "pandakulturen". Åbner nye internationale flyruter
CHENGDU, Kina, den 20. juli 2018 /PRNewswire/ -- Sichuan Airlines ("flyselskabet"), der er det førende Chengdu-baserede flyselskab, har adopteret en babypanda fra Chengdu Research Base of Giant Panda Breeding ("centret") som en del af sin mission om at opdyrke strategiske partnerskaber, der fremmer flyselskabets produkt, udvikler regionens "pandakultur" og understøtter centrets mission om bekæmpelse af fattigdom.
Den sort-hvide babyhun, der hedder "3U" og har fået kaldenavnet "You You", blev født den 15. juli 2017 og er udnævnt til officiel ambassadør for Sichuan Airlines' internationale ruteudviklingsprogram "Panda Route". Målet for programmet, der blev lanceret i 2016, er at udvikle flyselskabets indenrigs- og udenrigsruter, forbedre passagernes rejseoplevelse og introducere flere destinationer i det sydvestlige Kina til verden.
"Det er med stor glæde, at vi benytter os af lejligheden til at introducere Sichuan og pandaer til flere mennesker på en sjov måde," sagde Shi Zuyi, Sichuan Airlines' adm. direktør. "Adoptionen af pandaer er en af vores offentlige samfundsaktiviteter, der støtter beskyttelsen af truede dyrearter. Det er også en del af Sichuan Airlines' engagement i at beskytte Sichuan-kulturen og at fremme kulturen over for vores internationale passagerer og partnere."
Zhang Zhihe, direktør for Chengdu Research Base of Giant Panda Breeding, bemærkede under underskriftsceremonien ved adoptionen, at samarbejdet med Sichuan Airlines sætter fokus på vigtigheden af pandakulturen i Kina, og at flyselskabets støtte giver begge parter mulighed for at dele denne vigtige nationalskat med resten af verden. "Vi forventer over 6 mio. besøgende på centret i år. Over 80 % af dem kommer fra områder uden for Sichuan-provinsen," sagde han.
Ud over at adoptere You You vil Sichuan introducere fly med pandatemaer i fremtiden og indarbejde flere pandaelementer i flykabinerne og flymaden og dermed give passagerer fra hele verden en bedre service og en rig kulturel oplevelse.
En Airbus A350, der er bemalet med otte pandaer, hvoraf en er inspireret af You You, bliver indsat på ruten Chengdu-Beijing i august 2018 som en del af Sichuan Airlines' vækststrategi for fremtidige internationale ruter.
Om Sichuan Airlines
Sichuan Airlines, der er grundlagt i 1986 og er et af de mest markante flyselskaber i Kina, har hovedkvarter i Chengdu og råder over en flåde på 134 fly, der betjener over 270 indenrigs-, regionale og udenrigsruter i Asien, Europa, Nordamerika og Oceanien. Hvert år engagerer flyselskabet sig i at levere en service, der er fuld af kinesiske elementer og sichuansk charme til over 24 mio. passagerer. Flyselskabets servicekvalitet og rettidighed hører til i toppen blandt flyselskaber fra det kinesiske hovedland, og flyselskabet er af CAPSE udnævnt til "Best Airline in China" fire år i træk.
Besøg http://global.sichuanair.com/US-EN, og få flere oplysninger om Sichuan Airlines.
Foto – https://mma.prnewswire.com/media/721006/Sichuan_Airlines_panda.jpg
Related Links
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article