Huawei bygger klassens bedste optiske transportnetværk til Østrigs statsbaner
SHENZHEN, Kina, 28. august 2018 /PRNewswire/ -- Huawei har installeret et optisk transportnetværk (OTN) med teknologien Dense Wavelength Division Multiplexing (DWDM) for de østrigske statsbaner (ÖBB). DWDM-teknologien giver en ydelse på 100 Gbit pr. sek. og mulighed for effektiv udvidelse af bredbåndsnetværk. Huaweis DWDM-baserede OTN-produkter bruges nu flere steder i Østrig og Tyskland.
En af de mest driftssikre jernbaner i Europa
ÖBB-gruppen, der er en af Østrigs førende jernbanevirksomheder, transporterer 459 mio. passagerer og 115 mio. tons gods hvert år. Gruppen hører til blandt de mest driftssikre jernbanevirksomheder i Europa med en ankomstpræcision på 96 procent. Gruppens mere end 40.000 ansatte sørger hver dag for, at næsten 1,3 mio. passagerer når deres rejsemål sikkert.
Med udsigt til årlige vækstrater på 10-15 procent for jernbanetransporten stod ÖBB over for stigende trafikmængder på gruppens centrale netværk til styring af trafik og billetudstedelse. Kravet om, at hurtigtog skal være udstyret med opdaterede kontrolsystemer baseret på ICT-teknologi, spillede også ind. ÖBB planlægger at udbygge sit jernbanenet til at dække 90 procent af Østrig og forbereder opførelsen af flere stationer og forøgelse af båndbredden på lokale og centrale netværk. Alle eksisterende og nye stationer bliver udstyret med videoovervågningssystemer i HD, intelligente administrative systemer og andre digitale baneinformationssystemer. Der skulle bruges et nyt centralt netværk med høj hastighed til at dække den voksende efterspørgsel efter jernbanetransportydelser i hele Østrig.
Klassens bedste netværk er trumfkortet
Kapaciteten i ÖBB's gamle netværk på 10 Gbit var utilstrækkelig, fordi over 80 % af båndbredden allerede var udnyttet. Nye krav om trådløse togkontrolsystemer, centralstyring og automatisk drift kunne ikke imødekommes på grund af utilstrækkelig båndbredde. Intelligente kontorer og moderne produktionssystemer skulle sluttes til et samlet centralt netværk med høj hastighed til kommunikation og togstyring. Ydermere kræver jernbanedrift netværkssystemer til kommunikation, der er fuldstændig sikre og driftssikre.
ÖBB mener, at grundlaget for udvikling af kommunikation på jernbanen er et stabilt, hurtigt netværk af høj kvalitet. Med andre ord er klassens bedste netværk trumfkortet for en førende jernbanevirksomhed. Med denne forståelse søgte ÖBB efter en erfaren partner, der kunne levere netværk til industrielle miljøer.
Huaweis DWDM-teknologier
I henhold til ÖBB's krav anvendte Huawei DWDM-teknologier, der er bredt anvendt i telekommunikationsbranchen til at opbygge optiske transportnetværk.
OTN's arkitektur med linjeadskillelse muliggør maksimal udnyttelse af båndbredden, giver adgang til flere services og øger fleksibiliteten i servicekonfiguration og -tilpasning.
Det nye netværk bruger sin Multi-Service funktion (MS-OTN) til at understøtte OTN, virtuelle kredsløb og pakkekrydsforbindelser, der muliggør komplet styring af alle typer af services og giver et fremtidssikret, intelligent netværk.
Båndbredden i det nye sammenhængende system er øget til op til 100 Gbit pr. sekund pr. bølgelængde eller op til 8 Tbit pr. sekund for hvert par fibre. Båndbredden kan øges fra 100 Gbit til 400 Gbit, 1 Tbit og 2 Tbit pr. bølgelængde.
Funktionerne Fiber Doctor (FD) og Optical Doctor (OD) bruger automatisk idriftsætning og optimering for at begrænse udgifterne til drift og vedligeholdelse og holder netværket i en optimal tilstand.
Beskyttelsesmekanismer på de elektriske og optiske lag giver mulighed for hurtige skift, og serviceafbrydelser undgås. DWDM-teknologierne kan takket være disse indbyggede funktioner bruges til at transportere data, der er afgørende for sikkerheden.
Huawei og NIC Solutions installerede i sommeren 2016 et nyt OTN på 52 steder i Østrig og Tyskland, herunder et Ethernet-baseret styringssystem. Efter idriftsætningen har OTN opnået positive resultater til fordel for både ÖBB og deres kunder.
Konkurrencemæssig fordel i driftsstyring
ÖBB's nye OTN-infrastruktur har givet øjeblikkelige og betydelige gevinster, inkl. løsning af kapacitetsproblemer med det gamle system og levering af tilstrækkelig båndbredde til kunderne. OTN understøtter fleksibel serviceadgang og fremmer en høj udnyttelsesgrad pr. enhed, forenklet databehandling og effektiv styring af drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne. Resultatet er en konkurrencemæssig fordel i driftsstyring for ÖBB. OTN bidrager yderligere til den løbende optimering af ÖBB's produkter og ydelser.
Besøg http://e.huawei.com/topic/leading-new-ict-en/obb-optical-transport-network-case.html?ic_medium=hwdc&ic_source=ebg_banner_EEBGHQ175137L&source=ebghmbanner for flere oplysninger
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article