CannTrust indgår partnerskab med McMaster University om forskning i medicinsk hash til kroniske smerter
VAUGHAN, Ontario, September 5, 2018 /PRNewswire/ --
CannTrust Holdings Inc. ("CannTrust" eller "virksomheden") (TSX: TRST), der er en af Canadas førende og mest kendte godkendte producenter af hash, annoncerede i dag et samarbejde med hospitalskæden Hamilton Health Sciences og McMaster University ("McMaster") i Hamilton, Ontario, Canada, om fremtidige medicinske undersøgelser. Hamilton Health Sciences og McMaster er kendt verden over for innovation i uddannelse og forskning og for deres rolle i udviklingen af evidensbaseret medicin. Partnerskabet styrker CannTrusts engagement i innovation og virksomhedens bidrag til at fremskaffe viden vedrørende den terapeutiske brug og kliniske effektivitet af cannabinoid.
CannTrust vil samarbejde med Hamilton Health Sciences' smerteklinik Michael G. DeGroote Pain Clinic og McMaster University samt universitets Michael G. DeGroote Institute for Pain Research and Care om en række randomiserede placebokontrollerede kliniske forsøg. Det er virksomhedens første partnerskab med et canadisk universitet. Det første kliniske forsøg med cannabisolie til behandling af kroniske, ikke-kræftrelaterede smerter vil gøre brug af CannTrusts brede vifte af kvalitetsprodukter med medicinsk hash og forventes at starte til efteråret. Flere undersøgelser forventes at følge efter.
Resultaterne af undersøgelserne vil være yderst vigtige for forskere, læger og lovgivere vedrørende brugen af cannabinoid til design af protokoller til mere effektiv og sikrere behandling og fastlæggelse af offentlige sundhedspolitikker. CannTrust vil under partnerskabet bruge sine erfaringer og viden fra mere end 40 års virke inden for medicinal- og sundhedssektoren til at bistå McMaster og Hamilton Health Sciences med undersøgelsen af brugen af virksomhedens produkter til behandling af forskellige patientbehov.
En analyse af CannTrusts 48.000 nuværende kundeprofiler viser, at smerter er en af hovedårsagerne til at bruge medicinsk hash, hvilket understreger behovet for forsøg på området. CannTrust sigter efter via forskning i centret at hjælpe læger og patienter til bedre at forstå de mulige fordele ved medicinsk hash for personer, som lider af smerter.
"Vi er glade for partnerskabet, fordi vores organisationers værdier er meget lig hinanden. Det styrker også vores deltagelse i forskning, innovation og kundeuddannelse yderligere. Vi føler os beæret over den rolle, som CannTrust kan spille ved at støtte disse forskere i verdensklasse med at forstå medicinsk cannabis," siger Eric Paul, admin. direktør, CannTrust.
Hamilton Health Sciences' smerteklinik Michael G. DeGroote Pain Clinic er en af de førende akademiske smerteklinikker i Canada. Det er en interdisciplinær klinik med ekspertise i håndtering og behandling af kroniske smerter. Teamet, der er førende i innovative og evidensbaserede metoder, arbejder sammen med patienterne, deres familier og henvisningskilder. Målet er at støtte forandringer for at forbedre dagliglivet, produktiviteten og den generelle livskvalitet.
Michael G. DeGroote Institute for Pain Research and Care på McMaster oprettedes i 2004 via en generøs gave fra Michael G. DeGroote. Instituttet omfatter det nationale smertecenter (2010), der fokuserer på best practice vedrørende smertebehandling og udarbejdelse og distribution af retningslinjer. Instituttet tilbyder en bred vifte af forskningsaktiviteter, der omfatter en holistisk tilgang til at forstå og behandle smerter.
Dr. Ramesh Zacharias, adjunkt ved McMaster University, medicinsk direktør på Michael G. DeGroote Pain Clinic og leder af forsøget, sagde: "CannTrust er en fantastisk partner til vores forskning på grund af deres pålidelige kvalitet, standardiserede produkter og forskningsmæssige tilgang. Vi kræver samme præcision og omhu med detaljerne i vores forskningsundersøgelser, så vi sætter pris på CannTrusts støtte til centerets vigtige arbejde."
I juli måned i år annoncerede CannTrust et klinisk forsøg om ALS sammen med Gold Coast University Hospital i Australien. Det nye partnerskab med McMaster og Hamilton Health Sciences understreger virksomhedens yderligere engagement i støtte til forskning og innovation med henblik på udvikling af sikre og effektive dosisformater for cannabinoid. CannTrust er i drøftelse med andre videnskabelige partnere om fremtidige forskningsprojekter.
Om CannTrust
CannTrust har siden sin etablering i 2014 været førende på det canadiske marked med hensyn til produktion af et standardiseret produkt.
I kraft af sin stilling som nationalt godkendt producent bringer CannTrust mere end 40 års erfaring inden for medicinal- og sundhedssektoren med over i branchen for medicinsk hash. CannTrust driver en netop færdiggjort fase 1 på 23.200 kvadratmeter af udbygningen af virksomhedens Niagara-drivhusanlæg på 41.800 kvadratmeter. Fast to af udbygningen på 18.600 kvadratmeter forventes taget i drift i tredje kvartal, og den planlagte udvidelse af drivhuset på 55.700 kvadratmeter er påbegyndt og er fuldt finansiere. Det bredeste produktudvalg i branchen forberedes og pakkes på et avanceret produktionscenter på 5.600 kvadratmeter i Vaughan, Ontario, Canada.
CannTrust engagerer sig i forskning og innovation og ydelser af bidrag til den voksende mængde af evidensbaseret forskning i brugen og effektiviteten af hash. Vores produktudviklingsteams arbejder sammen med vores globale partner Apotex Inc. hårdt med at forny og udvikle produkter, der vil gøre det nemmere for patienter at bruge medicinsk hash. Vi støtter uddannelsen af patienter om medicinsk hash og har et støtteprogram til patienter med økonomiske behov. Få flere oplysninger på: www.canntrust.ca.
Fremadrettede erklæringer
Pressemeddelelsen indeholder i henhold til gældende canadisk børslovgivning fremadrettede oplysninger, der er baseret på CannTrusts aktuelle interne forventninger, skøn, prognoser, antagelser og opfattelser samt synspunkter om fremtidige hændelser. Fremadrettede oplysninger kan identificeres ved brugen af fremadrettet terminologi, som fx "forventer", "sandsynlig", "kan", "vil", "bør", "har til hensigt", "forudser", "mulig", "foreslået", "vurderer" og andre lignende udtryk, inkl. negative og grammatiske versioner heraf, eller erklæringer om, at visse hændelser eller betingelser "kan", "ville" eller "vil" indtræffe eller ved drøftelser af strategi.
De fremadrettede oplysninger i pressemeddelelsen er baseret på forventninger, skøn, prognoser, antagelser og synspunkter om fremtidige hændelser, som ledelsen efter omstændighederne anser for rimelige. Fremadrettede oplysninger omfatter skøn, planer, forventninger, meninger, forecasts, prognoser, mål, vejledning eller andre erklæringer, der ikke er erklæringer om fakta. Fremadrettede erklæringer i pressemeddelelsen omfatter - men er ikke begrænset til - erklæringer om interne forventninger, forventninger med hensyn til faktiske produktionsmængder, forventninger med hensyn til fremtidig dyrkningskapacitet og afslutningen af kapitalprojekter eller -udvidelser. Fremadrettede erklæringer inddrager nødvendigvis kendte og ukendte risici, inkl. - uden begrænsning - risici forbundet med generelle økonomiske forhold, negative hændelser i branchen, tab af markeder, fremtidige lovgivningsmæssige udviklinger, manglende adgang til tilstrækkelig kapital fra interne og eksterne kilder og/eller adgang til tilstrækkelig kapital på favorable vilkår, den canadiske branche for medicinsk hash generelt, CannTrusts evne til at gennemføre sine forretningsstrategier, konkurrence, misvækst og andre risici.
Fremadrettede oplysninger vedrører kun datoen, hvor de blev fremsat, og CannTrust påtager sig ingen forpligtelse til at opdatere eller revidere fremadrettede oplysninger, uanset om det skyldes nye oplysninger, fremtidige hændelser eller anden årsag, medmindre det kræves ved lov. Der fremkommer fra tid til anden nye faktorer, og det er ikke muligt for CannTrust at forudse alle disse faktorer. Når læserne overvejer de fremadrettede erklæringer, bør de huske på risikofaktorerne og andre forbehold i CannTrusts årlige indberetning af 29. marts 2018, der er indgivet til de relevante canadiske tilsynsførende myndigheder via SEDAR på www.sedar.com. Risikofaktorerne og andre faktorer i årsindberetningen kunne give anledning til, at faktiske hændelser eller resultater afviger væsentlig fra dem, der er beskrevet i en fremadrettet erklæring.
Toronto Stock Exchange accepterer ikke noget ansvar for tilstrækkeligheden eller nøjagtigheden af pressemeddelelsen.
Aftal et interview med Brad Rogers:
Sybil Eastman, Strategic Objectives
Tlf.: +1 (416)-366-7735, lokal 254.
E-mail: [email protected]
Share this article