Volvos nye Scalable Product Architecture bringer os nærmere en kollisionsfri fremtid
GÖTEBORG, Sverige, December 12, 2013 /PRNewswire/ --
Muligheden for at skabe elegant design er den mest synlige - men langt fra den eneste - fordel ved Volvo Car Groups nye Scalable Product Architecture (SPA). Den nye arkitektur gør det muligt for svenskerne at sætte skub i udviklingen, så de hurtigere når deres mål om, at ingen i 2020 må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i en ny Volvo.
For at se vores Multimedia News Release, venligst besøg:
http://www.multivu.com/mnr/64160-volvo-car-crash-free-future
De seneste uafhængige data fra STRADA (Swedish Traffic Accident Data Acquisition) viser, at en moderne Volvo har næsten 60 procent lavere personskadefrekvensend en gennemsnitlig moderne bil i Sverige, som i sig selv har en af de laveste personskadefrekvenser i verden.
Fokus på helheden
Den nye SPA-arkitektur giver mulighed for markante forbedringer, både når det gælder om at tilbyde beskyttelse i de værst tænkelige scenarier og skabe innovative funktioner, som hjælper føreren med at undgå ulykker.
"Vi står fast påvores kompromisløse holdning, når det gælder om at tilbyde suveræn kollisionsbeskyttelse", siger Jan Ivarsson, Senior Manager, Safety Strategy and Requirements hos Volvo Car Group. "Den nye arkitektur baner vej for yderligere forbedringer. Syv procent af sikkerhedsburet i den originale XC90 var fremstillet af varmformet borstål. Konstruktionen i den helt nye XC90, der kommer næste år, indeholder over 40 procent varmformet stål, hvilket forøger styrken uden at tilføre masse eller vægt".
I biler, der er baseret på den nye SPA-arkitektur, vil de intelligente seleforspændingssystemer gøre, at passagererne er bedre fastspændt før og under en kollision.For eksempel anvendes en bagudrettet radar til at opdage nært forestående påkørsler bagfra, hvilket giver mulighed for at spænde sikkerhedsselerne i forvejen og dermed holde passagerne ekstragodt fastspændt.
Undgåelse af kollisioner
Kamera-, radar- og sensorteknologien udbygges, så der kan registreres flere objekter omkring bilen og tilbydes støtte ved høje hastigheder og i flere situationer som f.eks. i vejkryds.
"Et af de vigtigste fokusområder er, ved hjælp af autonome styringsindgreb i kritiske situationer,at forhindre at føreren utilsigtet kører af vejen. Det er denne kollisionstype, som resulterer i flest dødsfald og alvorlige skader i moderne trafik," siger Jan Ivarsson.
De nye funktioner omfatter endvidere registrering og automatisk opbremsning for større dyr og fodgængere, også ved kørsel i mørke.
Bedre køreoplevelse
De sensorer, som anvendes til at undgå kollisioner, er samtidigen del af den udvidede vifte af funktioner, som øger køreglæden og komforten.
Det omfatter bl.a. en adaptiv cruise control with steering assist, som introduceres i den helt nye XC90. Scalable Platform Architecture er også designet med henblik på at gøre implementeringen af autonome teknologier lettere.
"At give bilen mulighed for at handle automatisk er helt afgørende, når det gælder visionen om, at fremtidens biler slet ikke skal kunne kollidere. De teknologier, som vores nye arkitektur giver mulighed for, bringeros tættere på dette endegyldige mål", konkluderer Jan Ivarsson.
Unik elektrisk arkitektur
Den nye arkitektur omfatter en banebrydende ny elektrisk arkitektur, som er designet med henblik på at gøre det let at tilføje avancerede funktioner og hurtigt implementere ny teknologi på områder med hurtig udvikling, som f.eks. mikroprocessor-, sensor- og kamerateknologi.
Video: http://www.multivu.com/mnr/64160-volvo-car-crash-free-future
Share this article