Volvo-gruppen passerer milepælen på en million tilsluttede aktiver for større bæredygtighed, oppetid og sikkerhed
GOTHENBURG, Sweden, 3. oktober 2019 /PRNewswire/ -- Volvo-gruppen har leveret mere end én million tilsluttede kundeaktiver i form af leverede lastbiler, busser og entreprenørmaskiner. Den store mængde indsamlede data bruges til at forbedre produktiviteten ved at øge køretøjernes og maskinernes oppetid, reducere udledninger og støj samt forbedre trafik- og pladssikkerheden.
"De tilsluttede løsninger giver kunderne større oppetid for entreprenørmaskiner, højere sikkerhed for chauffører, operatører og andre trafikanter – og selvfølgelig – lavere udledninger af kuldioxid. Den første million tilsluttede aktiver er kun begyndelsen. Vi satser på at blive ved med at være førende på dette felt", siger Martin Lundstedt, præsident og adm. direktør for Volvo-gruppen.
Ved overdragelsesceremonien for fire gravemaskiner til den danske kunde GSV Materieludlejning i dag blev det kritiske tal på 1 million tilsluttede aktiver overskredet.
"Dette er et betydningsfuldt øjeblik for Volvo-gruppen, og vi er glade for at levere maskiner, som ikke blot er robuste og velegnede til jobbet, men som også er udstyret med tilsluttede løsninger, der gør kundens daglige arbejde lettere", sagde Jens Ejsing, administrerende direktør for Volvo Construction Equipment Denmark, da han overgav nøglerne til Dan O. Vorsholt, administrerende direktør for GSV Materieludlejning.
Da flere og flere flytter ind til byerne, vokser behovet for bedre infrastruktur og transport af både personer og varer.
"Volvo-gruppen er en pioner inden for tilsluttede køretøjer, og vi bruger den viden og erfaring, vi får fra konnektivitet, i strategiske alliancer med kunder og andre partnere til at sætte skub i vores innovation", siger Lars Stenqvist, teknisk direktør i Volvo-gruppen.
Volvo-gruppen bruger data fra de tilsluttede køretøjer og entreprenørmaskiner til at udvikle løsninger til produkter og tjenester, der giver en reel værdi for kunden samt for samfundet som helhed.
For eksempel bruger tilsluttede Volvo-busser Zone Management til at lade køretøjet selv bruge hentede data for at overholde lokale trafikbestemmelser som f.eks. udledningszoner, støjzoner og områder med fartbegrænsning.
Oppetiden er altafgørende for ejere af entreprenørmaskiner, lastbiler og busser. Takket være de indsamlede data kan slid på vigtige dele forudsiges, og planlagt service og reservedele kan bestilles på forhånd – hvilket alt sammen reducerer nedetiden for ejeren og dermed giver større produktivitet. Det er f.eks. det, Renault Trucks tilbyder med det nye Excellence Predict-tilbud.
Volvo Connect-systemet kombinerer alle digitale og tilsluttede tjenester for Volvos lastbilskunder i én enkelt grænseflade, der får hverdagens lastbilsaktiviteter til at køre problemfrit.
I forbindelse med entreprenørmaskiner giver flådeadministrationssystemet CareTrack kunder og forhandlere mulighed for at overvåge produktivitetsdataene.
Endelig er der for den svenske kunde NCC udviklet en vægtstyringsløsning, der gør, at operatøren af entreprenørmaskinen og lastbilchaufføren kan overvåge lasteevnen i realtid. Resultatet er en transportløsning med højere produktivitet og lavere miljøindvirkning.
"Konnektivitet er ved at forvandle transportbranchen. Indsigt fra indsamlede data kan omsættes til værdi for vores kunder og for samfundet som helhed og gøre transport mere produktiv, mere bæredygtig og sikrere", siger Anna Westerberg, senior vicepræsident for Volvo Group Connected Solutions.
Klik her for at se et fotogalleri af vores én million tilsluttede aktiver: volvogroup.com/1Mconnected
Yderligere oplysninger: Besøg volvogroup.com/press
Volvo-gruppen øger fremgangen med transportløsninger, der tilbyder lastbiler, busser, entreprenørmaskiner, kraftløsninger til brug på skibe og i industri, finansiering og tjenester, der øger kundernes oppetid og produktivitet. Volvo-gruppen, der blev grundlagt i 1927, har forpligtet sig til at forme fremtiden for bæredygtige transport- og infrastrukturløsninger. Volvo-gruppen har hovedkontor i Gøteborg i Sverige, har 105.000 ansatte og betjener kunder på over 190 markeder. I 2018 var nettoomsætningen ca. 391 milliarder svenske kroner (38,1 milliarder Euro).
Volvo-aktiver er noteret på Nasdaq Stockholm.
Yderligere oplysninger: Kontakt Claes Eliasson, tlf. +46 31 323 72 29.
Photo - https://mma.prnewswire.com/media/1005576/Volvo_collage.jpg
Related Links
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article