Seegene præsenterer en ny test, der er optimeret til onsite-testning i en tid, hvor vi skal "leve med COVID-19"
Testen leverer resultater inden for 30 minutter, hvilket øger testkapaciteten op til 5 gange
Optimal til onsite-testning på større faciliteter, f.eks. skoler og lufthavne
Testen har en nøjagtighed, der ligger tæt på den for RT-PCR-testen selv ved patienter uden symptomer
"Den sælges til en fornuftig pris, hvilket giver mulighed for nem og hurtig testning af alle"
SEOUL, Sydkorea, 2. marts 2022 /PRNewswire/ -- Seegene Inc. (KQ 096530), Sydkoreas førende virksomhed inden for molekylær diagnostik, offentliggjorde i dag CE-IVD-mærkningen af deres Allplex™ SARS-CoV-2 fast MDx Assay.
Denne nye test er optimeret til en tid, hvor vi skal til at "leve med COVID-19", og hvor hurtig og omkostningseffektiv testning i stor skala er afgørende. Testen leverer resultater inden for 30 minutter og er den hurtigste blandt de diagnostiske tests, der er udviklet af Seegene, samtidig med at den modsvarer nøjagtigheden ved RT-PCR-tests.
Takket være den rentable pris forventes testen at blive bredt tilgængelig og kan let anvendes i lufthavne, skoler og andre større faciliteter.
Hurtigere svartider: Den nye test anvender en isotermisk amplifikationsmetode, der ikke kræver anvendelse af en termocykler under amplifikationsprocessen, hvilket giver kortere svartider. Seegene har udviklet den isotermiske amplifikationsmetode ved at bruge deres AI-baserede test-designsystem til specifikt at målrettes generne i SARS-CoV-2. Ved at kombinere en sådan metode med Seegenes TOCE™-teknologi leverer Allplex™ SARS-CoV-2 fast MDx Assay meget præcise resultater inden for 30 minutter.
Større testkapacitet: Hurtigere svartider fører til en op til fem gange større laboratoriekapacitet med Seegenes eksisterende PCR-instrumenter. Øget testning er afgørende, når lande ophæver Covid-19-restriktionerne. Massetest kan være det mest effektive værktøj til store arrangementer og lokaliteter såsom koncerter, lufthavne, skoler og stadioner.
Stor nøjagtighed: Testen kan levere resultater med en nøjagtighed, der ligger tæt på RT-PCR-testens, og endda påvise COVID-19-virus hos patienter uden symptomer. I et nyligt forsøg var Seegenes nye analyseresultater i overensstemmelse med positive resultater, der blev genereret gennem konventionel RT-PCR. Antigen-kviktest har været den mest oplagte løsning til udbredt og hurtig testning på testcentre. Der er dog blevet sat spørgsmålstegn ved nøjagtigheden, da den i nogle tilfælde kan give falsk negative resultater, især ved patienter, der ikke udviser symptomer, men stadig smitter.
I de kommende måneder vil Seegene give laboratorierne mulighed for at køre Allplex™ SARS-CoV-2 fast MDx Assay ved hjælp af deres fuldt automatiserede MDx-system, AIOS. Kombinationen af disse to vil give et "håndteringsfrit" workflow fra ekstraktion til fortolkning af resultater uden manuel indgriben. Dette vil give bedre muligheder for test på steder, hvor de har brug for hurtig, nøjagtig og omfattende testning. Prisen på denne test vil også være mere økonomisk i brug end standard RT-PCR-tests.
"Onsite-testning i stor skala er vigtigere end nogensinde før, i en tid, hvor mange lande beslutter sig for at leve med Covid-19", siger Ho Yi, salgs- og marketingchef hos Seegene. "Den nyudviklede test kan give nøjagtige resultater og i høj grad reducere svartiderne. Seegene vil fokusere på globale markeder, der kræver omfattende onsite-testning ved at tilbyde den nye test til en fornuftig pris og vil gøre en indsats for at normalisere hverdagen ved at fremme et miljø, hvor alle hurtigt kan blive testet."
*TOCE™-teknologi gør det muligt at påvise og differentiere flere targets i et enkelt reagensrør.
Logo – https://mma.prnewswire.com/media/1357790/Seegene_logo_Logo.jpg
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article