Seegene introducerer et eksklusivt diagnostisk system til diagnosticering af COVID-19-varianter ved ECCMID
SEOUL, Korea, 31. maj 2021 /PRNewswire/ -- Seegene Inc. (KQ 096530), en biotekvirksomhed, der er specialiseret inden for molekylær diagnostik, har igen fået anerkendelse for sit unikke system til diagnosticering af COVID-19-varianter veddette års europæiske kongres for klinisk mikrobiologi og infektionssygdomme, ECCMID.
Seegenes direktør for markedsføringsstrategi, Dr. Guy Willem Lee, introducerede diagnosticeringssystemet under temaet " 'Full Screening'-løsning til SARS-CoV-2 og varianter" med deres seneste diagnostiske test til Covid-19-varianter. "Baggrunden for Koreas enestående kontrol ved pandemiens begyndelse er det diagnostiske system på én platform, der muliggør massetestning," sagde Lee. Han tilføjede, at "systemet muliggjorde en diagnostisk proces i ét forløb fra prøveindsamling til PCR-test, hvilket hjalp de lokale myndigheder med hurtigt at kontrollere pandemien."
Der blev imidlertid sat spørgsmålstegn ved effektiviteten af det aktuelle diagnosticeringssystem på grund af et stigende antal COVID-19-varianter, der spredte sig hurtigt, og rapporter mente, at vacciner muligvis ikke gav tilstrækkelig beskyttelse mod disse varianter. Centers for Disease Control and Prevention (CDC) har tidligere udtalt, at varianter vil kunne øge antallet af nye tilfælde i USA i maj efter forventninger om, at antallet af globale COVID-19-tilfælde kommer til at stige kraftigt med den kontinuerlige stigning i varianter.
Direktør Lee forventer, at Seegenes system med 'Full Screening Solution' effektivt kan hjælpe til med at få bugt med den langvarige COVID-19-pandemi. 'Full Screening Solution' er et et-trins system, der kan verificere, om en person har fået coronavirus-vildtype eller virusvarianten med en enkelt realtids-PCR-test. I øjeblikket må sundhedsmyndighederne gennemføre en ekstra runde med gensekventering for at kunne skelne mellem COVID-19-varianterne efter en standard PCR-test, hvilket automatisk medfører længere testtid.
Bag Seegenes 'Full Screening Solution' ligger virksomhedens seneste variantdiagnostiske test, AllplexTM SARS-CoV-2 Master Assay og AllplexTM SARS-CoV-2 Variants I Assay. AllplexTM SARS-CoV-2 Master er en ideel metode til screening for COVID-19, da resultatet kan vise, om en person er positiv over for COVID-19 og også dens varianter. Efter en indledende testrunde kan Seegenes AllplexTM SARS-CoV-2 Variants I Assay hjælpe med at identificere flere mutantvariationer i en enkelt reaktion.
AllplexTM SARS-CoV-2 Master Assay kan påvise i alt 10 targets, herunder fire coronavirusgener (E-genet, RdRP-genet, N-genet og S-genet) samt fem definerede virusvarianter, der især er set i de mest konstaterede linjer inklusive B1.1.7, B.1.351, P.1 og B.1.1.207. Seegenes variantdiagnostiske test er den første af sin art, der på samme tid kan påvise flere coronavirusgener og differentiere virusvariationer, herunder dem, der anses for mere smitsomme og dødelige. Det er en ideel og en økonomisk måde at screene coronavirusgener på, i en tid, hvor pandemien fortsætter med at rase med både vildtypen og dens virusvarianter. Direktør Lee tilføjede, at "Seegenes 'Full Screening Solution' vil spille en meget vigtig rolle i at kunne tøjle spredningen af COVID-19-pandemien med virusvarianter, der spreder sig hurtigt."
Også på det internationale videnskabelige symposium i år annoncerede Dr. Nakmoon Sung fra Seegene Medical Foundation resultaterne af kliniske undersøgelser om påvisning af SARS-CoV-2-mutationer, der vides at være knyttet til varianterne, samt påvisning af coinfektioner med respiratoriske patogener hos COVID-19-patienter. Blandt de positive COVID-19-tilfælde er andelen af SARS-CoV-2 med de COVID-19-variant-associerede mutationer steget kraftigt til 3,5% i slutningen af februar fra 1,2% en måned tidligere. Sådanne kliniske undersøgelser viser, at Seegenes diagnostiske test er i stand til at screene COVID-19 og screene for varianter med en enkelt PCR-test. Ser man på coinfektions-tilfældene, er 8,8% af COVID-19 positive tilfælde også blevet coinficeret med luftvejssygdomme, herunder influenza A, RSV, rhinovirus, metapneumovirus og Mycoplasma pneumoniae.
Med tanke på de kliniske data fortalte Dr. Sung: "Et hurtigt diagnostisk system er yderst kritisk for at kunne hjælpe med at kontrollere en genopblussen af COVID-19-pandemien" og tilføjede, at "en nøjagtig et-trins diagnostik vil blive den globale standard til påvisning af coronavirus og andre luftvejssygdomme for at kunne behandle dem på korrekt vis ".
Logo - https://mma.prnewswire.com/media/1357790/Seegene_logo_Logo.jpg
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article