LONDON, November 26, 2013 /PRNewswire/ --
Trods flere russiske overnatninger i Danmark har vi dog en forsvindende lille bid af kagen
Rusland er nu verdens anden hurtigst voksende udgående rejsemarked, når det gælder rejsebudgettet. Russiske rejsende har således stået for en stigning på 32 procent i forbrug i 2012 - og har mere end fordoblet beløbet siden 2005. Sidste år brugte russiske rejsende således små 43 milliarder dollars på rejser i udlandet, hvilket gør Rusland til det femtestørste udgående rejsemarked globalt - efter Kina, Tyskland, USA og England. Rusland er således et vigtigere og vigtigere marked for den globale turisme - også for Danmark, der sidste år blot havde små 100.000 senge belagt af russere.
(Logo: http://photos.prnewswire.com/prnh/20120628/540164 )
Kineserne gør det, og russerne gør det. Rejser mere og mere ud i verden og bruger flere og flere penge på rejserne.
Drevet af den voksende middelklasse og stigende købekraft er Rusland således en vigtigere og vigtigere turistnation, og netop russerne er udgangspunkt for den rapport, som hotelbookingportalen Hotels.com netop har lanceret i dag under navnet "Russian International Travel Monitor (RITM)".
Den nye rapport, der er baseret på data fra mere end 2.500 hotelpartnere verden over i juni 2013, belyser, at knap halvdelen af hotelejerne (49 pct.) har oplevet en stigning i antallet af russiske gæster inden for det seneste år. Og af disse ser mere end hver anden (53 pct.) en stigning på mere end 10 pct.
Danmark oplever ligeledes en stigning i antallet af overnatninger blandt russerne - dog lå antallet på under 100.000 sidste år. Langt de fleste på hotel.
Mange rejsende bliver til endnu flere
Der bør dog være mulighed for at drive endnu flere russiske besøgende til Danmark.
Alene i 2012 foretog intet mindre end 35,7 mio. turister fra Rusland nemlig en rejse til udlandet. I 2006 var dette tal blot 7,7 mio.[1] Rusland er dermed blevet et meget vigtigt marked for mange destinationer, og udviklingen forventes at vokse med yderligere 7,5 pct. om året i gennemsnit frem til 2017.
Med en befolkning på mere end 140 mio. er der dog stadig et stort uudnyttet marked for udlandsrejser, der kan være med til at skabe efterspørgsel omkring mange forskellige typer ferie og nye destinationer, og som kan være med til at ændre mønstrene for verdens turisme.
"Den rivende udvikling, som markedet for russiske rejsende udgør, er en velkommen saltvandsindsprøjtning til hotelejere over hele verden,fordi russerne er blandt dem, der spenderer mest på hotelværelser globalt set. Den stigende størrelse og købekraften blandt den russiske middelklasse, som i dag består af 104 mio. mennesker[2], er en vigtig drivkraft bag denne vækst," fortæller Johan Svanström fra Hotels.com.
1. European Travel Commission: European Tourism 2013: Trends and Prospects
2. Nielsen, marts 2013: http://www.nielsen.com/us/en/newswire/2013/a-rising-middle-class-will-fuel-growth-in-russia.html
En gevinst for oplevelsesøkonomien i det hele taget
Det er dog ikke kun hotellerne, der kan nyde godt af flere russiske rejsende. Hotels.com's Russian International Travel Monitor belyser nemlig, at 70 pct. af russerne fordriver tiden med sightseeing, når de er på ferie. 65 pct. er ude efter gode shoppingoplevelser, og 48 pct. efterspørger gode muligheder for at spise ude.
Samtidig belyser rapporten, at mere end halvdelen (53 pct.) af de russiske rejsende booker deres hotel via et onlinebookingsite, mens 31 pct. booker gennem et traditionelt rejsebureau.
Flere russiske gæster betyder nye tiltag
En stor del (92 pct.) af de hotelejere, som indgår i Hotels.com's undersøgelse, fortæller i øvrigt, at de forventer en stigning i antallet af russiske gæster over de næste tre år. Og de ved udmærket godt, at de russiske hotelgæster stiller nye krav. Knap hver tredje (32 pct.) tilbyder da også allerede russiske tv-kanaler, mens mere end en femtedel (23 pct.) har hyret russisktalende personale, mens yderligere 12 pct. planlægger at gøre dette.
For at sikre, at de russiske hotelgæster har det bedst mulige ophold, planlægger 15 pct. af hotelejere at tilbyde oversat velkomstmateriale - ud over de 20 pct., som allerede tilbyder dette - og yderligere 15 pct. planlægger at begynde at tilbyde oversat rejse- og turistmateriale. Én ud af ti hotelejere (11 pct.) har planer om at begynde at servere russiske retter.
Hele Hotels.com's Russian International Travel Monitor (RITM) kan downloades her: http://press.hotels.com/en-gb/
Conni Schmidt
Kompas Kommunikation
(+45)39-17-89-14
[email protected]
Share this article