ResMed opkøber Maribo Medico, Danmarks førende leverandør inden for søvn- og respiratorisk behandling
- Maribo Medico har været ResMeds eneforhandler i Danmark i mere end 15 år.
- Maribo Medico vil hjælpe med at forbedre livskvaliteten for de mere end 750.000[i] danskere med obstruktiv søvnapnø (OSA) og de ca. 400.000, der lider af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
SAN DIEGO, 16. November, 2015 /PRNewswire/ -- ResMed (NYSE:RMD) har i dag offentliggjort, at de har opkøbt Maribo Medico, en privatejet virksomhed, der har specialiseret sig i uddannelse, diagnosticering, behandling og håndtering af søvnrelaterede vejrtrækningsproblemer og respiratoriske lidelser. Maribo Medico er førende på det danske marked i levering af medicinsk udstyr og tilbehør til søvnrelaterede vejrtrækningsproblemer.
"Maribo Medicos stærke team og dygtige ledelse, deres markedsomdømme og engagement i forskning og uddannelse inden for søvn- og respiratorisk medicin har hjulpet titusindvis af danske patienter, som lider af søvnrelaterede vejrtrækningsproblemer og kronisk obstruktiv lungesygdom", siger Anne Reiser, præsident for ResMed EMEA-APAC. "Sammen vil Maribo Medico og ResMed skabe øget vækst og samtidig forbedre patienternes livskvalitet samt reducere de totale sundhedsmæssige omkostninger i Danmark. Denne målsætning er en del af vores globale mål om at forbedre 20 mio. liv i år 2020".
Der vil ikke ske ændringer i forhold til ansættelsen af Maribo Medicos medarbejdere, og Mette Toxværd Larsen fortsætter som administrerende direktør.
"Vi er meget glade for sammen med ResMed at kunne hjælpe endnu flere mennesker, der lider af søvnrelaterede vejrtrækningsproblemer eller af kroniske lungesygdomme", siger Toxværd Larsen, adm. dir. hos Maribo Medico. "Vi har haft et stærkt og frugtbart samarbejde med ResMed i mere end 15 år, og vi vil nu opnå en global styrke til at kunne forbedre mange flere liv i Danmark, idet vi fortsat opbygger vores position inden for respiratorisk behandling og telemedicinske løsninger".
De økonomiske vilkår for handlen er ikke offentligt tilgængelige.
Om Maribo Medico
Maribo Medico blev grundlagt i 1996/97 på Lolland og har som distributør specialiseret sig i at levere kvalitetsprodukter, compliance og uddannelse relateret til diagnosticering, behandling og håndtering af søvnforstyrret vejrtrækning og respiratoriske lidelser.
Om ResMed
ResMeds globale team (NYSE:RMD) er forenet i engagementet om at forbedre livskvaliteten hos millioner af mennesker med vejrtrækningslidelser. Med mere end 4.000 ansatte og tilstedeværelse i mere end 100 lande har firmaet været banebrydende med nye og innovative apparater og behandlinger af søvnrelaterede vejrtrækningsproblemer, kronisk obstruktiv lungesygdom og andre kroniske sygdomme i mere end 25 år. ResMeds førende produkter og innovative løsninger forbedrer livskvaliteten for millioner af mennesker i hele verden, reducerer belastningen af kroniske sygdomme og sparer omkostninger i sundhedssektoren. Der findes yderligere information om ResMed og deres forretninger på www.resmed.com eller på @resmed på Twitter.
For yderligere presse information på dansk, kontakt adm. direktør Mette Toxværd Larsen, tel.: +45 2688 7549
[i] Sleep Heart Health Study (SHHS) Polysomnography Database konkluderer en prævalens på 26% blandt den voksne befolkning mellem 35-65 år (AHI>5)
ResMed-kontakter: |
|
For nyheder |
For investorer |
Alison Graves |
Agnes Lee |
Global Corporate Communications |
Senior Director, Investor Relations |
O: +1. 858-836-6789 |
O: +1. 858-836-5971 |
Related Links
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article