nShift lancerer nye transportørsamarbejder for at hjælpe virksomheder med at vækste og levere en bedre kundeoplevelse
nShifts transportørbibliotek runder nu 1.000 transportører, så kunderne kan tilbyde endnu flere leveringsmuligheder og øge deres geografiske rækkevidde
LONDON, 14. juni 2022 /PRNewswire/ -- Den globale leder inden for delivery management har forstærket sin kapacitet, fleksibilitet og geografiske rækkevidde ved at føje nye samarbejdspartnere til deres transportørbibliotek. nShift kan nu sætte kunderne i forbindelse med over 1.000 transportører gennem verdens største transportørbibliotek.
Virksomheder bør sikre, at de tilbyder leveringsmuligheder, som både passer til deres forretning og til kunderne. Med nShifts løsninger til delivery management får kunderne adgang til et stort udvalg af transportører og kan hurtigt oprette nye transportører i deres system og automatisere book- og printprocessen.
nShift gennemgår og udvider hele tiden udbuddet af transportører for at tilbyde de bedst mulige løsninger til deres kunder. Den seneste udvidelse omfatter også transportører, som bidrager med ægte innovation på markedet og giver kunderne mulighed for at:
- Inkludere øjeblikkelig levering i deres online checkout
- Tilbyde et bedre udvalg af transportydelser
- Tilbyde flere leveringsmuligheder til den sidste del af leveringen ("last mile")
Biblioteket forbinder stort set alle større transportører i Europa med mange lokale transportører. De har også for nylig tilføjet transportører i både USA og Canada.
Johan Hellman, der er Vice President for Product & Carrier hos nShift, udtaler: "De rette leveringsmuligheder er afgørende for at skabe den bedst mulige kundeoplevelse. Ved at føje endnu flere transportører til vores bibliotek kan vi give vores kunder mulighed for at tilbyde flere leveringsmuligheder og øge deres geografiske rækkevidde.
"Et bibliotek med over 1.000 transportører handler dog ikke kun om størrelsen. Mange af de nye transportører, vi samarbejder med, bidrager med yderligere leveringsmuligheder til vores kunder og giver dem mulighed for at yde en bedre service til forbrugerne. Uanset hvad der er behov for, kan nShift give kunderne færre bekymringer og en smartere måde at håndtere levering på."
Om nShift
nShift blev grundlagt i 2021 og er en verdensførende virksomhed inden for cloudløsninger til delivery management, som håndterer næsten en milliard forsendelser årligt på tværs af 190 lande. nShifts software anvendes globalt inden for e-handel, detailhandel, produktion og tredjepartslogistik. Virksomheden har hovedkvarter i London og Oslo. nShift har over 500 ansatte fordelt på kontorer i Sverige, Finland, Norge, Danmark, Storbritannien, Polen, Holland, Belgien og Rumænien.
Logo - https://mma.prnewswire.com/media/1782566/nShift_Logo.jpg
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article