KØBENHAVN, Danmark, og NEW YORK, New York, October 12, 2016 /PRNewswire/ --
Joe & the Juice, et hastigt ekspanderende juice- og kaffebarkoncept med fokus på større byer, offentliggjorde i dag, at General Atlantic, en førende kapitalfond inden for vækstkapital, har foretaget en strategisk vækstinvestering i virksomheden. General Atlantic slutter sig som mindretalsaktionær til den eksisterende investor, Valedo Partners, en kapitalfond med base i Stockholm.
(Logo: http://photos.prnewswire.com/prnh/20161011/427539LOGO )
(Logo: http://photos.prnewswire.com/prnh/20161011/427540LOGO )
Joe & the Juice blev grundlagt i København i 2002 af administrerende direktør Kaspar Basse, og byder på en moderne storbystemning, der især appellerer til yngre kunder med behov for bekvemmelighed, der passer til deres travle men alligevel sundhedsorienterede livsstil. Med brug af naturlige, økologiske ingredienser af høj kvalitet byder virksomheden på frisklavede juices, shakes, kaffe og sandwiches. Joe & the Juices fokus på kundeservice har skabt en unik atmosfære i barerne, hvor kunderne kan sidde og arbejde eller hygge sig sammen, mens de nyder et fremragende juice- eller kaffeprodukt. Virksomheden har en stærk global tilstedeværelse med 160 forretninger på verdensplan, hvoraf hovedparten er placeret i den nordlige del af Europa og på tværs af Storbritannien. Virksomheden oplever vækst i Asien og indtrådte for nylig på markedet i USA.
"Joe & the Juice er blevet en kulturel magnet i Nordeuropa, hvor man finder et moderne miljø, hvor både medarbejderne og kunderne elsker at være. Jeg er taknemmelig for den stærke anerkendelse, som Joe & the Juice har modtaget gennem de seneste år fra vores kunder, medarbejdere og potentielle investorer," udtaler Kaspar Basse, grundlægger af, og administrerende direktør for Joe & the Juice. "Vi er begejstrede for at kunne byde General Atlantic velkommen som vores nye investeringspartner sammen med Valedo. General Atlantic har en stærk historik med at understøtte hurtigt voksende virksomheders globale ekspansion, og vi ser frem til at drage fordel af deres ekspertise inden for detail- og restaurationsbranchen som en del af vores fortsatte globale opbygning af vores brand."
Som en del af investeringen vil General Atlantic's Andrew Crawford, Managing Director og global chef for Detail- & Consumer-teamet samt Melis Kahya, ledende medlem af Detail- & Consumer-teamet, som står i spidsen for virksomhedens arbejde i EMEA-regionen, indgå i bestyrelsen for Joe & the Juice.
"Det er sjældent, at man støder på et unikt restaurantkoncept som Joe & the Juice, der tilbyder et produkt, der er så populært og af så høj kvalitet, og som også har så stærk en international appel. Vi er meget begejstrede for virksomhedens muligheder for ekspansion uden for Europa," udtaler Andrew Crawford fra General Atlantic.
"Joe & the Juice vil være vores første detail- og Consumer investering i EMEA-regionen, hvilket viser den tillid, vi har til Kaspar, hans team af dedikerede medarbejdere og vores overbevisning om, at vi kan udgøre en stærk strategisk ressource for virksomheden. Vi ser frem til partnerskabet med teamet bag Joe & the Juice og med Valedo i virksomhedens næste vækstfase," udtaler Melis Kahya fra General Atlantic.
Joe & the Juice har planer om fortsat at udnytte den favorable makrotrend for stigende forbrugerefterspørgsel efter bekvemmelighed og sund livsstil, mens virksomheden fortsætter med at udvide sit globale fodaftryk i Storbritannien og USA samt andre geografiske nøgleområder.
Om Joe & the Juice
Joe & the Juice er et juice- og kaffebarkoncept med fokus på større byer med 160 forretninger på tværs af Europa og en ekspanderende tilstedeværelse i Asien og USA. Virksomheden blev grundlagt i 2002, og sælger frisklavede juices, shakes, sandwiches og kaffe med udgangspunkt i naturlige og økologiske ingredienser, der indkøbes direkte fra producenterne. Det differentierede koncept byder på en moderne og storbypræget stemning, der understøtter kundernes behov for bekvemmelighed og sund livsstil, samtidig med at de nyder en autentisk og unik oplevelse. http://www.joejuice.com
Om General Atlantic
General Atlantic er en førende global kapitalfond, der leverer kapital og strategisk støtte til virksomheder i vækst. General Atlantic blev grundlagt i 1980, og kombinerer en global tilgang med branchespecifik ekspertise, en lang investeringshorisont og en dybtgående forståelse for vækstparametre med henblik på partnerskab med dygtige ledere og opbygning af enestående virksomheder verden over. Virksomheden har haft partnerskaber med så forskellige virksomheder som Airbnb, Axel Springer, Barteca Holdings, Klarna, Too Faced Cosmetics, Tory Burch, Uber og Zimmermann. General Atlantic beskæftiger mere end 100 investeringseksperter i New York, Greenwich, Palo Alto, Sao Paulo, Mexico City, London, München, Amsterdam, Beijing, Hong Kong, Mumbai og Singapore. http://www.generalatlantic.com
Om Valedo Partners
Valedo er et uafhængigt svenskbaseret investeringsselskab, som i partnerskab med entreprenører og tidligere ejere investerer i små/mellemstore virksomheder med base i Norden. Valedo fokuserer på virksomheder som har et stort vækstpotentiale og hvor Valedo aktivt kan bidrage med at accelerere virksomhedens vækstplaner. Ved at være en aktiv ejer som bidrager med både kapital og industriel erfaring, sikrer Valedo at stærke virksomheder kan opnå sit fulde potentiale. valedopartners.com
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article