UITHOORN, Holland, September 23, 2016 /PRNewswire/ --
HOYA Vision Care, der er en nøglespiller på det globale marked for oftalmologiske linser, kan nu med stolthed annoncere en global premiere: Yuniku, verdens første individuelt tilpassede 3D-briller, der udformes udelukkende med henblik på at give brugeren et optimalt syn. Yuniku er resultatet af et ekstremt succesrigt partnerskab med Materialise, der er førende leverandør af 3D-printersoftware og -serviceydelser samt et samarbejde med Hoet designstudio, der er pioner inden for innovativt brilledesign. De individuelt tilpassede 3D-briller, der lanceres i dag, er nomineret til en Silmo d'Or-pris inden for kategorien Udstyr ved Silmo 2016 i Paris.
Standardstel og -glas kan kun tilpasses til en vis grænse. Stel og steltilpasning ligger fast på forhånd, og glasparametrene skal justeres, således at de passer til disse og kan give den bedst mulige - omend ikke altid ideelle - synsoplevelse. Yuniku, derimod, bruger en revolutionerende synscentreret fremgangsmetode. Det hele begynder med en vurdering af brugerens visuelle behov og ansigtstræk. Avanceret software beregner den ideelle position for glassene i forhold til øjnene, og derefter designes stellet på basis af disse unikke parametre. 3D-print giver os mulighed for yderligere at tilpasse stellet i henhold til kundens visuelle komfort og æstetiske behov.
(Logo: http://photos.prnewswire.com/prnh/20160922/410763LOGO )
Serien omfatter et eksklusivt udvalg af steldesigns, -farver og -behandlinger. Disse komplementeres af en række førsteklasses, progressive, enkeltstyrke- eller indendørsglas.
"Yuniku er et spændende skridt fremad inden for individuelt tilpassede briller. Ved at udnytte fremskridtene inden for 3D-printteknologien har vi fjernet de begrænsninger, som traditionelle briller har," siger Jon Warrick, underdirektør i afdelingen Global Marketing. "For første gang kan brugerne opnå det ultimative inden for synspræstation, uden at gå på kompromis med stil eller pasform."
"Den største markedsføringseffekt kommer fra nogle få innovationer, der transformerer hele leverandørkæden, introducerer nye forretningsmodeller, øger den operationelle effektivitet og forbedrer kundeoplevelsen i høj grad. Jeg er stolt over at kunne fortælle, at Yuniku er et fremragende eksempel på transformativ innovation," tilføjer Alireza Parandian, der er Global Business Strategist i afdelingen Wearables hos Materialise.
"For os var det en oplagt måde at fortsætte implementeringen af 3D-print inden for brilledesign," siger Bieke, der er datter af Patrick Hoet og direktør for designafdelingen. "Yuniku henviser til alle menneskers unikke ansigtsanatomi, men også til det unikke steldesign. Steldesign er en vigtig faktor at tage i betragtning. Trods alt gør du kun det første indtryk én gang!"
Hvordan fungerer Yuniku?
Yuniku-konceptet er fuldt integreret og sikrer herved problemfri tilpasning, produktion og levering. Kunderne er involveret igennem hele processen, og dette giver maksimale muligheder for at interagere og skabe deres egne unikke briller.
I butikken scannes kundens ansigtstræk, og deres synsbehov registreres. På grundlag af disse indsamlede data defineres og fastslås de optimale brugerparametre, og der udarbejdes en automatisk anbefaling af stelstørrelse. Dette sikrer ikke blot optimalt syn, men også den mest komfortable stelpasform, da alle stel kan tilpasses individuelt, så de passer til ethvert unikt ansigt.
Steldesign, -farve og -behandlinger kan alle vælges, således at de matcher kundens individuelle stil. Et virtuelt billede af, hvordan kunden kommer til at se ud med de valgte briller, vises på skærmen, og dette sikrer fuldstændig tilfredshed med slutresultatet.
Innovativ teknologi på en åben platform
Yuniku er blevet udviklet i samarbejde med de mest kvalificerede partnere. De patenterede metoder til glasoptimering og steltilpasning, der gør Yuniku til en så bemærkelsesværdig transformativ innovation, er beskrevet i verserende patentansøgninger. Med henblik på at designe samlingen af basisstel har HOYA og Materialise samarbejdet med Hoet designstudio, der er kendt for sit skræddersyede varemærke Theo. Da Yuniku er en åben platform, vil der blive føjet flere varemærkestel til kollektionen, både fra Hoet og fra andre designere.
Yuniku
Yu-ni-ku er japansk for 'unik'. Det er faktisk den fonetiske, vestlige stavemåde for det japanske ord for unik. Det betyder dynamisk, intuitiv og
innovativ - det, der er noget ganske særligt. En innovativ kraft der er i stand til at tilfredsstille tidens behov og samtidig indfange det kollektivt ubevidste.
Bemærkning til redaktørerne
Om HOYA
Hoya blev grundlagt i 1941 i Tokyo, Japan, og er en global medicoteknisk virksomhed og førende leverandør af innovative, højteknologiske og medicinske produkter. Hoya er aktiv inden for sundhedssektoren og det informationsteknologiske felt og leverer brilleglas, medicinske endoskoper, intraokulære linser, optiske linser samt nøglekomponenter til halvlederudstyr, LCD-skærme samt harddiskdrev. HOYA har med sine mere end 150 afdelinger og datterselskaber i hele verden i øjeblikket en multinational personalestab på mere end 34.000 medarbejdere.
Om Materialise
Materialise inkorporerer mere end 25 års 3D-printerfaringer i en række softwareløsninger og serviceydelser inden for 3D-print, og dette udgør tilsammen rygraden i 3D-printteknologien. Materialise anvender åbne og fleksible løsninger, og disse sætter aktører inden for et bredt spektrum af brancher, herunder sundhedssektoren, automobilbranchen samt rumfart, kunst, design og forbrugsvarer, i stand til at konstruere innovative 3D-printapplikationer, der som formål har at gøre verden til et bedre og sundere sted at være. Med hovedsæde i Belgien og afdelinger i hele verden kombinerer Materialise den største gruppe af softwareudviklere i branchen med en af verdens største 3D-printfaciliteter. Yderligere oplysninger findes på: http://www.materialise.com.
Om HOET
HOET Design Studio har mere end 25 års erfaring inden for (brille)design og har desuden grundlagt varemærket THEO, som HOET introducerede de første laserudskårne og kemisk behandlede brillestel til, og derfor er HOET synonymt med evolution og innovation. Studio er også pioner inden for markedsføring af individuelt tilpassede 3D-printede stel på markedet for optik. Essentielt for designprocessen hos HOET er omfattende forskning, grundigt materialekendskab samt talent for at tilpasse gamle teknikker og omforme disse til nye.
Hjemmeside: http://www.yuniku.com / http://www.hoya.eu
YUNIKU ® er et registreret varemærke for Hoya Corporation.
© 2016 Med forbehold for alle rettigheder.
Share this article