Hotelpriser i efteråret: København med kraftig stigning
NÜRNBERG, Tyskland, November 13, 2013 /PRNewswire/ --
Mens værelsessøgende i London og København skal gribe dybere i lommerne, kan hotelgæster uden for Europa i det store hele spare meget i forhold til sidste år. Dette viser det aktuelle hotelprisbarometer i den internationale reservationsportal hotel.info [ http://www.hotel.info ], der er baseret på rundt regnet 2 mio. reservationer pr. år.
Stockholm dyreste, Helsinki billigste skandinaviske hovedstad
London ligger med en gennemsnitlig overnatningspris på 1.232 DKK stadig foran Stockholm og Moskva som den dyreste hovedstad i Europa. Mens hotelgæster i den engelske metropol måtte lægge over 9 % mere på disken, kunne reservationskunderne i Moskva spare 16,69 %. Også hotellerne i de skandinaviske hovedstæder kunne skåne deres gæsters rejsebudget, dog måtte værelsessøgende i København gribe dybere i lommerne og betale næsten 8 % mere med en gennemsnitspris på 1.029 DKK.
I Warszawa og særligt i Kiev kunne der observeres betydeligt lavere værelsespriser i forhold til samme måned sidste år. Her lå overnatningspriserne i 2012 dog et pænt stykke over gennemsnittet på grund af europamesterskabet i fodbold. Derfor bliver det også særligt interessant at se på prisudviklingen i Brasilien, når der i sommeren 2014 afholdes verdensmesterskab.
Overnatning i de internationale metropoler er også, på baggrund af valutaen, blevet en del billigere for gæster fra Danmark. Med en forskel på over 30 % i forhold til sidste år er valutadifferencen særligt stor i forhold til Japan. En sammenligning af vekselkurserne viser: Rejsende, der sidste år fik ca. 13,50 yen for én krone, får i øjeblikket næsten 18 yen. F.eks. i Tokyo lå den gennemsnitlige værelsespris med 944,47 DKK ca. 22 % under prisen fra sidste år.
Den komplette pressemeddelelse findes her:
http://www.hotel.info/Press/Article?lng=DA&item=2169
Pressekontakt:
hotel.info
Hugo-Junkers-Straße 15-17
90411 Nürnberg
Tyskland
Tel.: +49-(0)911-59832-0
Fax: +49-(0)911-59832-11
E-Mail: [email protected]
URL: http://www.hotel.info
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article