Hellere teknologi end lounges på erhvervsrejsen
Den 4. udgave af Egencias globale Business Travel & Tech-analyse viser, at erhvervsrejsende vil have adgang til Wi-Fi ombord på flyet og adgang til deres rejseplanlægning på tværs af digitale platforme/enheder. Erhvervsrejsende vil være produktive på farten, og hele 66 % af alle adspurgte vil have mulighed for at administrere rejser på alle enheder.
KØBENHAVN, 11. juli 2017 /PRNewswire/ -- Egencia, én af verdens førende erhvervsrejseudbydere, offentliggør i dag udvalgte resultater fra deres 4. udgave af den globale Business Travel & Tech-analyse. Resultaterne slår blandt andet fast, at erhvervsrejsende forventer adgang til teknologi på rejsen, samt at de forskellige teknologiske platforme taler sammen, så rejseplanerne kan ændres on-the-go.
Analysen konkluderer samtidig, at erhvervsrejsende prioriterer bedre adgang til teknologi højere end klassiske rejsegoder; som prioriteret boarding og adgang til lufthavns lounges. Med sine cirka 30 år i branchen har Sys Hansen, administrerende direktør i Egencia Danmark, på tætteste hold set, hvordan prioriteter for erhvervsrejsende har ændret sig og udtaler i den forbindelse:
"Billedet af den klassiske erhvervsrejsende skal opdateres så det passer til det 21. århundrede. De fleste erhvervssrejsende er nu en del af, hvad vi kalder 'the Expedia Generation' – altså de personer, der er vant til at have smartphone adgang til de fleste dele af deres liv fx deres bank, deres kommune og så selvfølgelig deres rejser. Den selvbestemmelse og fleksibilitet forventer de selvfølgelig også, når de er på erhvervsrejse".
Nej tak til personlig kontakt - medmindre det er nødvendigt
En anden konklusion fra undersøgelsen er også et udtryk for den tid vi lever i, vurderer Sys Hansen, da det viser sig, at halvdelen af de adspurgte helst vil undgå menneskelig kontakt til deres erhvervsrejsebureau.
"Erhversrejsende ønsker effektivitet og foretrækker at kunne klare det hele selv - hurtigt og smidigt. Dog er det også min erfaring, at når der opstår udfordringer, aflysninger eller lignende, man ikke lige selv kan klare, så er det afgørende for vores kunder at de kan få en professionel stemme i røret, som hurtigt og sikkert kan få dem videre", tilføjer hun.
Om Egencia
Egencia gør erhvervsrejser mere effektive. Egencia sætter den erhvervsrejsende i centrum og udvikler kontinuerligt brugervenlige løsninger, der understøtter hele rejsen og sikrer at rejsepolitikken overholdes. Drevet af brugerindsigt og teknologiinvesteringer fra moderselskabet Expedia Gruppen, samler Egencia alt det, som de rejsende og rejseansvarlige behøver - indhold, teknologi, service og rapportering - i én platform. Egencia udbyder sine ydelser i 65 lande. For mere information om Egencia, besøg www.egencia.dk eller besøg vores blog eller LinkedIn.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen blev udført blandt 4521 erhvervsrejsende i alderen 18 og ældre i Australien, Canada, Frankrig, Tyskland, Norge, Singapore, Sverige, Storbritannien og USA.
Ønsker du at vide mere om den 4. Udgave af Egencias globale Business Travel & Tech-analyse, så har vi samlet uddrag af den i denne infografik.
Uddrag fra undersøgelsen:
- 66% af de adspurgte vil have muligheden for at bestille eller administrere rejser på alle enheder
- 50% ønsker ikke at tale med en person, medmindre de har et problem
- 33% af folk mener, at adgang til WiFi på flyrejsen vil øge tilfredsheden på erhvervsrejsen
© 2017 Egencia LLC. Alle rettigheder er forbeholdt. Expedia, Egencia, Egencias logo og Egencias Top 100 Foretrukne Corporate Hotel Awards er enten registrerede brands eller Expedia Inc.'s brands i USA og/eller andre lande. CST No. 2083922-50
Logo - http://photos.prnewswire.com/prnh/20130916/CG79319LOGO-a
Related Links
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article