Goodman går ud af et succesrigt 2011 med nye udviklings-projekter over hele det europæiske fastland på over 1 million m2
BRUXELLES, February 7, 2012 /PRNewswire/ --
Goodman Group har afsluttet et yderst vellykket år med kontrakter på udviklingsprojekter på i alt 1.032.000 m2 over hele det europæiske fastland, og med rekordresultater i Tyskland og Polen.
Antallet af indgåede kontrakter - mange med tilbagevendende kunder - bekræfter Goodmans position som førende i Europa inden for udvikling og drift af logistikfaciliteter. Koncernen har en solid finansiel position i kraft af sin gennemprøvede forretningsmodel med fokus på salg af færdige udviklingsprojekter til koncernens forvaltede fonde, herunder Goodman European Logistics Fund (GELF).
På det europæiske kontinent forvalter Goodman logistikfaciliteter på i alt 3,8 million m2 i 11 lande med en samlet belægningsgrad på 97%.
Goodman tilbyder som langsigtet ejer af logistikfaciliteter sine kunder den bedst mulige kvalitet, og koncernens stærke kapitalgrundlag sætter den i stand til at realisere projekterne hurtigt, fleksibelt og omkostningseffektivt.
"2011 var et meget succesrigt år for os på hele det europæiske fastland, hvor vi har indgået forhåndsaftaler om i alt 1.032.000 m2 nye udviklingsprojekter til en slutværdi af ca. 595 mio. euro," siger Danny Peeters, administrerende direktør i Goodman Continental Europe.
"Vores økonomiske forventninger til 2012 er gode - Goodman har en solid paneuropæisk platform med en førende global koncern i ryggen. I lyset af det nuværende økonomiske klima vil vi imidlertid fastholde vores forsigtige tilgang og være selektive med hensyn til de investeringer, vi foretager," siger han.
Peeters fremhæver de nye udviklingsprojekter, der blev indgået aftaler om i Tyskland i 2011 på imponerende 672.000 m2, herunder fire betydelige forhåndsaftalte projekter for Amazon. "Dette exceptionelle resultat cementerer Goodmans position som markedsleder inden for udvikling og forvaltning af logistikejendomme i Tyskland," siger han.
I Polen indgik Goodman aftaler om ca. 145.000 m2 nye projekter, hvoraf mere end en tredjedel var i forbindelse med Goodmans logistikcenter i Krakows lufthavn. Goodman påbegynder i første halvdel af 2012 opførelsen og den erhvervsmæssige udnyttelse af Pomeranian Logistics Center i Gdansk. Projektet er Goodmans største i Polen med et forventet areal på 500.000 m2.
Goodman er i øjeblikket ved at udvikle logistikarealer i Belgien på over 88.000 m2 i forbindelse med to projekter, der blev indgået aftale om i løbet af året. Det omfatter en lagerbygning og et distributionscenter for Duvel Moortgat i Puurs og et anlæg for Stanley Black & Decker i Tessenderlo. Sidstnævnte er det største industriprojekt i Belgien siden 2008 og understreger Goodmans styrke i et udfordrende marked.
Goodman sikrede sig også nye projekter for to kunder i Frankrig på samlet over 73.000 m2. I Centraleuropa indgik Goodman forhåndsaftaler om projekter på ca. 44.000 m2 med kunder i Tjekkiet og Slovakiet.
I Holland udviklede Goodman yderligere 9.705 m2 for DSV Solutions og Nutricia Advanced Medical Nutrition (Nutricia) i Venlo. Dette bringer det samlede areal, der udlejes til DSV i Holland, op på over 110.000 m2.
De fleste af Goodmans nye projekter vil blive solgt til Goodman European Logistics Fund (GELF). GELF er en af de største ikke-børsnoterede logistikfonde i Europa med 2,9 mio. m2 lagerareal fordelt på 89 ejendomme over hele det europæiske kontinent. I slutningen af 2011 rejste GELF ny kapital på 350 mio. euro til investeringer, hvilket viser fondens stærke støtte blandt institutionelle investorer.
To af projekterne i Tyskland blev købt separat af Goodman Princeton Holdings (GPH), en fælles investeringsenhed for CBRE Realty Trust og Goodman Group. GPH køber logistikprojekter af Goodman, der på forhånd er udlejede.
Som førende ejer, bygherre og forvalter af logistik- og erhvervsarealer er det i 2011 også lykkedes Goodman at indgå nye lejeaftaler samt forny eksisterende aftaler på i alt ca. 350.000 m2, herunder flere transaktioner i GELF-porteføljen.
I samme periode indgik det europæiske team lejeaftaler om erhvervsarealer på 7.000 m2 med Unilever i Goodmans Viladecans Business Park i Barcelona og nåede desuden op på en belægningsprocent på 100% i Air Park Paris-Sud Business Park.
Bæredygtighed er et centralt fokusområde for Goodman, og koncernen vil fortsætte arbejdet med at certificere sine nye projekter. Den foretager også en løbende vurdering af den eksisterende portefølje og investeringer for at forbedre bæredygtigheden af de forvaltede aktiver.
- Slut -
For yderligere oplysninger kan du kontakte: Majella O'Doherty Kommunikationschef +32-2-263-4068 [email protected]
Om Goodman
For yderligere oplysninger kan du besøge: http://www.goodman.com
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article