CPA Global lancerer Insight og gør det lettere for virksomheder at styre og udnytte deres patentporteføljer
MALMØ, Sverige, October 20, 2011 /PRNewswire/ --
Insights værktøjer til benchmarking og konkurrentanalyse sikrer kunderne merværdi og bedre beslutningsgrundlag
CPA Global, verdens førende IP-specialist, annoncerede i dag lanceringen af Insight, et analyseværktøj til porteføljestyring, som sætter virksomheder i stand til at skabe sammenhæng mellem deres IP-strategi og deres forretningsstrategi ved at træffe bedre beslutninger om deres patentportefølje.
"I en tid, hvor virksomheder er på udkig efter nye måder, hvorpå de kan øge indtjeningen og spare penge, har IP større betydning for bundlinjen end nogensinde før," siger Christine Jennings, General Manager, Patents, CPA Global. "IP-afdelingerne står over for at skulle træffe afgørende beslutninger om deres patenter, som kan få stor indflydelse på virksomhedens strategiske retning. Insights skræddersyede oplysninger gør det muligt for lederne at identificere konkurrencemæssige trusler samt muligheder og dermed skabe bedre sammenhæng mellem deres IP-porteføljestyring og deres overordnede forretningsstrategi."
CPA Globals specialister indsamler og analyserer via Insight data fra mange kilder, så de kan forsyne kunderne med netop de oplysninger, de har brug for i forbindelse med vigtige beslutninger om deres patentporteføljer, f.eks. sikring af deres mest værdifulde IP-aktiver, beskyttelse mod konkurrenterne samt salg eller indgåelse af licensaftaler om mindre kritiske rettigheder med henblik på at generere omsætning.
Insight anvender Patent Quality Index-segregering (PQI) til at inddele porteføljer i fem segmenter på baggrund af patenternes statistiske styrke og identificerer hurtigt aktiver med større eller mindre potentiale. Kunderne kan derefter tage udgangspunkt i et meget stærkt patent og udvikle 5-6 lignende patenter og således opbygge en "patent-firewall", som beskytter virksomhedens mest værdifulde IP-aktiver.
Derudover får kunderne via Insight oplysninger om kommende patentfornyelser i USA inddelt efter alder, udløbsdato og patentfamiliens geografiske fordeling - set i forhold til konkurrenterne. Systemet viser også, hvilke af kundens opfindelser andre virksomheder har brugt som reference til at udvikle deres egne IP-porteføjler. Ved at kunne vurdere konkurrenternes patenter via Insight kan kunderne benchmarke deres portefølje i forhold til markedet og spore spirende opfindelser og potentielt lukrative muligheder.
"Insight sikrer desuden en bedre vurdering af patentporteføljen," siger Christine Jennings. "Ud over at virksomhederne bliver bedre rustet til at træffe strategiske beslutninger om, hvordan de skal beskytte og få mest muligt udbytte af deres patenter, opnår vores kunder med Insight også en konkurrencemæssig fordel på markedet takket være Insight-systemets funktionaliteter og grundige konkurrentanalyse."
Om CPA Global
CPA Global er verdens førende IP-specialist og en førende udbyder af outsourcing af juridiske ydelser. CPA Global leverer fra sine kontorer i Europa, USA og Asien/Stillehavsområdet IP-ydelser samt juridisk rådgivning i bred forstand til mange af de største virksomheder i verden, herunder i forbindelse med risiko-, omkostnings- og kapacitetsstyring og hjælper dem således med at øge værdien af deres virksomhed og IP-aktiver.
CPA Global hjælper kunderne med styring af deres IP-rettigheder, som f.eks. patenter, mønstre og varemærker, og sikrer dermed beskyttelse, vedligehold og løbende gennemgang af kundernes IP-porteføljer med henblik på maksimal værdiskabelse. De tilbudte ydelser omfatter søgninger, indlevering af ansøgninger og fornyelse af patenter og varemærker, overvågning af varemærker, vurdering og optimering af porteføljer samt IP-software.
CPA Global blev grundlagt på Jersey i 1969 og har i dag over 1.500 ansatte, der betjener kunder i flere end 100 lande. CPA Global har kontorer i USA og andre store internationale markeder, herunder Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Sverige, Kina, Korea, Australien og Indien, og har indgået strategiske partnerskaber i disse lande og på andre vigtige markeder, bl.a. Japan og Norden.
CPA Globals kundebase omfatter alt fra store globale virksomheder med hovedsæde i Europa, Nordamerika og Asien/Stillehavsområdet til små og mellemstore virksomheder og iværksættere, fra ledende advokatfirmaer til nationale og regionale advokat- og IP-virksomheder. Kundekredsen tæller førende Fortune 500- og FTSE-virksomheder og to tredjedele af Global Lawyer 100-firmaerne. Yderligere oplysninger kan ses på: http://www.cpaglobal.com
Pressekontakt
Storbritannien:
Steve Clark +44-(0)20-7549-5504, [email protected]
Victoria Knowles +44-(0)20-7549-4585, [email protected]
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article