CellPoint Mobile annoncerer integrering af Android Pay, understøtter Googles betalingsapp til Emirates
Internationalt luftfartselskab bliver verdens første til at integrere "Buy with Android Pay" i en mobilapp til passagerer
LONDON, 25. maj 2016 /PRNewswire/ -- CellPoint Mobile (www.cellpointmobile.com), leverandør af betalings- og mobilhandelsløsninger til luftfartselskaber verden over, herunder Emirates, verdens største internationale luftfartselskab, understøtter nu Android Pay i Storbritannien og gør det dermed enkelt, nemt og sikkert for flyselskabets passagerer at købe billetter og rejseprodukter direkte fra Emirates' Android Pay-understøttede mobilapp.
"I dag anvender næsten alle rejsende deres smartphones og mobilenheder til at betale for varer og interagere med flyselskaberne, når de rejser," siger Kristian Gjerding, CEO i CellPoint Mobile. "Ved at føje Android Pay til rækken af betalingsmuligheder får Emirates' passagerer enkelhed, sikkerhed og valgmulighed, når de betaler for varer med deres Android-mobil."
Ifølge Gjerding er Android Pay-integrationen allerede tilgængelig for de passagerer, som har downloadet Emirates-appen.
Android Pay, som er tilgængelig for amerikanske forbrugere i udvalgte butikker, blev officielt lanceret i Storbritannien 18. maj 2016. CellPoint Mobiles' integration af Android Pay gør Emirates til verdens første flyselskab, som integrerer "Buy with Android Pay" til sine passagerer. Da Android Pay er fuldt integreret i CellPoint Mobiles' platform, kan en lancering af løsningen til nye luftfartselskaber på kundelisten gennemføres i løbet af dage eller uger i stedet for måneder.
"Vi ønsker at gøre det nemmere for virksomheder som Emirates at tilbyde en hurtigere in-app betalingsløsning til deres passagerer," siger Pali Bhat, produktchef hos Google. "Med Android Pay kan rejsende komme hurtigere igennem checkout med deres Android-mobil med så lidt som to klik."
For at booke et interview med Kristian Gjerding eller få mere information om CellPoint Mobiles' integration af Android Pay for Emirates bedes du kontakte Vanessa Horwell på +44.203.807.3735 eller [email protected]. Virksomhedens senest offentliggjorte white paper "The Mobile Payments Imperative for Global Airlines: Outlook 2016" kan downloades her.
Om CellPoint Mobile: Nemmere betaling for rejsende
CellPoint Mobile hjælper flyselskaber verden over med at finde rundt i og håndtere komplekse betalingsøkosystemer fra start til slut, uanset den rejsendes foretrukne valuta, betalingsmetode, enhed eller kanal. Virksomhedens teknologiske infrastruktur, løsninger og professionelle tjenester sætter flyselskaber i stand til at håndtere og gennemføre betalinger og transaktioner fra én enkelt, dataintegreret platform. Med afdelinger i London, Miami, København, Pune og Dubai betjener CellPoint Mobile globale og regionale luftfartselskaber. Siden 2007 har virksomhedens Commerce Orchestration Platform hjulpet virksomheder verden over med at opfylde deres digitale strategi, øge salget og forbedre overskuddet. Besøg www.cellpointmobile.com, eller send en e-mail til [email protected].
Related Links
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article