Canopy Growth har udnævnt David Klein ny CEO
Mark Zekulin træder som planlagt tilbage inden udgangen af året
SMITHS FALLS, ON, 10. december 2019 /CNW/ - Det er med glæde, at Canopy Growth Corporation ("Canopy Growth" eller "virksomheden") (TSX: WEED) (NYSE: CGC) hermed kan meddele, at David Klein pr. 14. januar 2020 tiltræder som ny administrerende direktør (CEO) for virksomheden.
David bringer stor ekspertise med sig til posten fra flere tidligere toplederstillinger hos Constellation Brands i de sidste 14 år. Udover at være meget økonomisk orienteret har David omfattende erfaring med CPG, fra alkoholbranchen og med at drive virksomhed på stringent regulerede markeder i USA, Canada, Mexico og Europa. David er en erfaren strateg med tilbundsgående forståelse for, hvordan man opbygger varige forbrugerbrands, samtidig med at man udnytter stordriftsfordele på tværs af flere produktionsfelter. Han er en stærk leder med dokumenteret erfaring med udvikling af forskelligartede og højtydende teams.
I sin nuværende rolle som Executive Vice President og Chief Financial Officer hos Constellation Brands er David ansvarlig for alle aspekter af virksomhedens økonomiske drift, alle fusioner og opkøb samt virksomhedens IT-funktion. Han nyder stor respekt i amerikanske investeringskredse, og i de seneste 3 år har magasinet Institutional Investor omtalt ham som en af de bedste CFO'er. David er en del af topledelsen i Constellation Brands. Han har været medlem af bestyrelsen i Canopy Growth i mere end 1 år, og er aktuelt formand for Canopy Growths bestyrelse. Dette kendskab til virksomhedens nuværende ledelsesgruppe og -strategi betyder, at David hurtigt vil kunne indgå i virksomheden, hvilket er en stor fordel i cannabisbranchen, hvor tingene går hurtigt.
"Canopy Growth er med på forkanten af et af de mest spændende markedsmuligheder i vores tid'', udtaler Klein. "Takket være den indsats, som Mark og hele teamet hos Canopy Growth har ydet, er der ingen andre virksomheder med en bedre position til at vinde på det fremspirende cannabismarked. Jeg ser frem til at samarbejde med teamet om at bygge videre på det grundlag, der allerede er lagt, at udvikle brands, som vil give stor genklang hos forbrugerne, og til at gribe den markedsmulighed, der ligger foran os. Sammen vil vi drive en bæredygtig vækst, som er førende i branchen, til fordel for medarbejdere, aktionærer og det samfund, hvori vi driver vores forretning".
Udnævnelsen af David Klein sker efter en grundig rekrutteringsproces, som var underlagt en særlig ansættelseskomité i bestyrelsen, via det globale rekrutteringsfirma Heidrick & Struggles, hvor man screenede og interviewede et bredt udvalg af fremragende kandidater. David træder tilbage fra alle andre nuværende poster, men forbliver medlem af Canopys bestyrelse. Virksomheden påtænker at udnævne en ny bestyrelsesformand, når David tiltræder som CEO.
I overensstemmelse med den tidligere offentliggjorte overgangsplan vil Mark Zekulin som følge af den nye CEO træde tilbage som CEO og trækker sig endvidere fra sin plads i Canopys bestyrelse med virkning fra den 20. december 2019. Som en de grundlæggende medarbejdere i Canopy Growth (det daværende Tweed Marijuana Inc.) havde Mark en afgørende rollen i opbygningen af Canopy til det, som virksomheden er i dag, først som President, siden som President og Co-CEO og til sidst som CEO.
"Det har været 6 fantastiske år hos Canopy Growth, og jeg har set teamet og virksomheden vokse fra 5 mennesker i en gammel chokoladefabrik til tusindvis af mennesker på fem kontinenter", siger Zekulin. "I dag er Canopy i en vinderposition med de nødvendige ressourcer, infrastruktur, team og prisvindende kultur til at få succes. Det har været en sand fornøjelse at indgå i opbygningen af en unik canadisk succeshistorie som Canopy, og jeg ser frem til at følge virksomhedens fortsatte udvikling og vækst under Davids ledelse".
Pøj, pøj med den fremtidige vækst.
Om Canopy Growth Corporation
Canopy Growth (TSX:WEED, NYSE:CGC) er en af verdens førende, brancheoverskridende virksomheder inden for cannabis, hamp og cannabisanordninger, og vi tilbyder distinkte brands og organiserede cannabisvarianter i tørret form, som olie og som Softgel-kapsler samt medicinske anordninger via Canopy Growths datterselskab Storz & Bickel GMbH & Co. KG. Fra produkt- og procesinnovation til markedsimplementering drives Canopy Growth af en passion for lederskab og engagement i forhold til at opbygge en cannabisvirksomhed i verdensklasse, ét produkt, ét sted og ét land ad gangen. Canopy Growth er til stede i mere end et dusin lande på fem kontinenter.
Canopy Growths medicinske division, Spectrum Therapeutics, er stolt af at være dedikeret til at uddanne sundhedsfagligt personale, at gennemføre solid klinisk forskning og at bidrage til offentlighedens øgede forståelse for cannabis, og divisionen har brugt mange millioner dollars på førsteklasses og salgbar forskning og udvikling af IP. Spectrum Therapeutics sælger et udvalg af produkter over hele spektret ved hjælp af sit farvekodede Spectrum-system til klassificering samt enkelt-cannabinoid Dronabinol under brandet Bionorica Ethics.
Canopy Growth driver detailforretninger over hele Canada under sine prisvindende Tweed- og Tokyo Smoke-bannere. Tweed er et globalt anerkendt cannabis-brand, som har opbygget en stor og loyal følgeskare ved at fokusere på kvalitetsprodukter og meningsfulde kunderelationer.
Fra vores historiske børsnotering på Toronto Stock Exchange og New York Stock Exchange til vores fortsatte internationale fremgang er stoltheden over at øge 'shareholder value' via lederskab indgroet i alt, hvad vi gør hos Canopy Growth. Canopy Growth har indgået partnerskaber med førende navne i branchen, herunder cannabisikoner som Snoop Dogg og Seth Rogen, forædlingslegenderne DNA Genetics og Green House Seeds samt den af Fortune 500 udnævnte førende virksomhed inden for alkohol, Constellation Brands, for at nævne et par stykker. Canopy Growth har 11 licenserede cannabisproduktionssteder med en produktionskapacitet på over 976.000 m2, herunder over 93.000 m2 GMP-certificeret produktionsplads. Gå til www.canopygrowth.com for yderligere oplysninger
Meddelelse om fremadrettede erklæringer
Denne pressemeddelelse indeholder "fremadrettede erklæringer", sådan som disse defineres inden for rammerne af United States Private Securities Litigation Reform Act of 1995, og "fremtidige oplysninger", sådan som disse defineres inden for rammerne af gældende canadisk fondslovgivning. Ofte, men ikke altid, kan fremadrettede erklæringer og oplysninger identificeres via brugen af bestemte ord, såsom "planlægger", "regner med" og "regner ikke med", "forventes", "anslår", "påtænker", "forventer" og "forventer ikke" eller "tror", eller variationer af sådanne ord og fraser, eller angiver, at visse handlinger, hændelser eller resultater "måske vil blive", "kan blive", "potentielt vil blive'' eller "bliver" iværksat eller "måske vil", "kan", "potentielt vil'' eller "vil" forekomme/ske. Fremadrettede erklæringer og oplysninger omfatter kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre faktorer, som kan medføre, at Canopy Growths eller dennes datterselskabers faktiske resultater, performance eller bedrifter er materielt anderledes end fremtidens resultater, performance eller bedrifter, som er udtrykt eller underforstået i de fremadrettede erklæringer eller oplysninger, som indgår i nærværende pressemeddelelse. Eksempler på sådanne erklæringer omfatter erklæringer med hensyn til ledelsesændringer og overgange. Risici, usikkerheder og andre faktorer, der indgår i fremadrettede oplysninger, kan medføre, at faktiske hændelser, resultater, performance, prospekter og muligheder er materielt anderledes end dem, der er udtrykt eller underforstået i sådanne fremadrettede oplysninger. Eksempler på sådanne risici er indeholdt i virksomhedens årsoplysninger dateret 27. juni 2018, som er indsendt til de canadiske fondsmyndigheder, og som er tilgængelig på virksomhedens udstederprofil hos SEDAR på www.sedar.com. Selvom virksomheden tror, at de antagelser og faktorer, der er anvendt til udarbejdelse af de fremadrettede oplysninger eller fremadrettede erklæringer i denne pressemeddelelse, er rimelige, bør man ikke have ubetinget tillid til sådanne oplysninger, og der kan ikke gives nogen garantier for, at sådanne hændelser vil forekomme inden for det angivne tidsrum, eller at de overhovedet vil forekomme. De fremadrettede oplysninger og fremadrettede erklæringer i denne pressemeddelelse blev udarbejdet på datoen for pressemeddelelsen, og virksomheden påtager sig ingen forpligtelser i forhold til offentligt at opdatere sådanne fremadrettede oplysninger eller fremadrettede erklæringer, så de afspejler nye oplysninger, efterfølgende hændelser eller andet, medmindre dette er påkrævet i henhold til gældende fondslovgivning.
Kontakt:
Caitlin O'Hara
Media Relations
[email protected]
613-291-3239
Investor Relations:
Tyler Burns
[email protected]
855-558-9333 ext. 122
Related Links
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article