Britisk CPA-certificering af smarte gasmålere til SMETS2 gør det muligt for Aclara og FLONIDAN at levere løsninger til offentlige forsyningsværker i Storbritannien
Udviklingen styrker den nuværende strategiske alliance mellem Aclara og FLONIDAN
CAMBRIDGE, Storbritannien, og HORSENS, Danmark, 8. maj 2018 /PRNewswire/ -- Med den nylige tildeling af den britiske CPA-certificering (Commercial Product Assurance) til FLONIDAN for virksomhedens UniFlo SMETS2 smarte gasmåler kan den strategiske alliance mellem Aclara og FLONIDAN nu levere en løsning til to energikilder til forsyningsværker i Storbritannien.
Aclara og FLONIDAN er blandt de få producenter, der tilbyder installation af CPA-certificerede målere til SMETS2 (tekniske specifikationer for smart måleudstyr: 2. version). Ud over at styrke virksomhedernes mangeårige strategiske alliance er udviklingen en fordel for britiske forsyningsværker, da de nu kan købe CPA-certificerede smarte el- og gasmålere til SMETS2 fra en enkelt leverandør.
CPA-certificeringen, der udføres af UK National Cyber Security Centre (NCSC), er et grundlæggende krav for at levere målere under SMETS2 i Storbritanniens nationale Implementeringsprogram for smarte målere. Smarte målere under SMETS2 kan give yderligere fordele til slutbrugere, som ikke findes i målere under SMETS1. De tillader fx også hurtigere skift mellem energileverandører og sikkerhed fra start- til slutpunkt ud over at give forbrugerne alle fordelene ved overvågning af energiforbruget.
"Vi giver, nu da vi kan levere fuldt certificerede smarte gasmålere under SMETS2, de britiske forsyningsværker tilstrækkelig tid til afprøvning og ibrugtagning i tide inden overgangsdatoen i oktober," sagde Morten Lang, FLONIDAN's marketingdirektør.
"Vores strategiske alliance med FLONIDAN styrker vores tilbud til forsyningsværkerne i Storbritannien. Vi er nu blandt de få løsningsleverandører, der tilbyder en smart måleløsning til to energikilder, der opfylder alle krav og er klar til implementering, ved at sammenkoble vores velkendte smarte elmålere med smarte gasmålere af høj kvalitet," sagde Jason Subirana, international direktør i Aclara. "Vi ser frem til at samarbejde om at levere en uovertruffen løsning til forsyningsværkskunder i hele Storbritannien."
Selvom den britiske regering har forlænget tidsfristen for installation af den første generation af smarte målere, SMETS1, og udskudt installationen af smarte målere under SMETS2 til senere på året, er slutdatoen i 2020 uændret. Det giver kun tre år til afprøvning, installation og ibrugtagning af smarte målesystemer, der er fuldt kompatible med SMETS2.
Nu da både Aclaras SGM1400 SMETS2-elmålere og FLONIDAN's SMETS2-gasmålere er CPA-certificerede, kan britiske forsyningsværker installere dem øjeblikkeligt under det obligatoriske program. Aclara, som for nylig har indgået fire større SMETS2-kontrakter i Storbritannien, har opnået en betydelig del af det britiske marked for smarte målere med FLONIDAN som partner. Aclaras SGM1400-elmålere opnåede CPA-certificering til SMETS2 i august 2017.
Om Aclara
Aclara, der er en del af Hubbell Power Systems produktfamilien, er en leverandør i verdensklasse af smarte infrastrukturløsninger (SIS) og tjenester til over 800 vand-, gas- og elværker verden over. Aclaras SIS-tilbud omfatter smarte målere og andre enheder i marken, avanceret måleinfrastruktur og software samt services, der gør det muligt for forsyningsværker at forudsige og reagere på forhold, udnytte deres distributionsnetværk effektivt og indgå i dialog med deres kunder. Aclara modtog i 2017 prisen Frost & Sullivan Global Smart Energy Networks Enabling Technology Leadership Award og nåede finalen i tre kategorier af Platts Global Energy Awards i 2016. Besøg os på Aclara.com, følg os på Twitter (@AclaraSolutions), eller læs vores blog.
Om FLONIDAN
FLONIDAN udvikler, fremstiller og sælger innovative måleløsninger. Vi er blandt de førende på verdensmarkedet for smarte gasmålere og er en vigtig leverandør af datakommunikationskomponenter til vand-, el-, varme- og gasmålere. Vores løsninger bruges af fagfolk i offentlige og private energiselskaber til at sikre akkurat måling og fakturering. Vi tilbyder et komplet udvalg af smarte bælggasmålere samt en ny ultralydsgasmåler, SciFlo®, som udmærker sig både med hensyn til rækkevidde og størrelse. Over årene har FLONIDAN oplevet en kraftig og hurtig vækst som et resultat af installationen af smarte målere i Europa og muliggjort gennem strategiske partnerskaber. FLONIDAN ejes af AVK Group, en industrigruppe, baseret i Danmark, på over 100 virksomheder og 3.800 medarbejdere.
Mediekontaktpersoner i Aclara: |
|
Nancy Talley |
Ann Seamonds |
Aclara |
Seamonds & Company |
Tlf. +1-440-528-7287 |
Tlf. +1-978-764-5528 |
Mediekontaktpersoner i FLONIDAN: |
|
Lis Muusmann |
|
Tlf. +45 2447 3077 |
|
Foto – https://mma.prnewswire.com/media/688181/FLONIDAN_LOGO_4Farvet.jpg
Logo – https://mma.prnewswire.com/media/386124/Aclara_Primary_Logo.jpg
Related Links
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article