Bluebeam Revu 2018: Nyt design giver maksimal effektivitet
Bluebeams flagskibsløsning byder på en ny og hensigtsmæssig kombination af funktionalitet og brugervenlighed
PASADENA, Californien, 11. april 2018 /PRNewswire/ -- Bluebeam, Inc., der er en førende udvikler af innovative teknologiløsninger inden for arkitekt-, bygge- og ingeniørarbejde, annoncerer udgivelsen af Revu 2018. Udgivelsen omfatter en ny grænseflade og forbedringer, der er udviklet med henblik på at maksimere produktiviteten, forbedre forudsigeligheden og fremme processen for nye brugere og samtidig understøtte eksisterende arbejdsgange.
Bluebeam Revu er en samarbejdsløsning til optimering af projekteffektivitet, der er skræddersyet til arkitekt-, bygge- og ingeniørarbejde. Mere end 1,2 millioner fagfolk inden for design- og byggebranchen i hele verden bruger løsningen til at fremme deres projektkommunikation og strømline deres processer. Bluebeam har siden 2002 udviklet smarte og enkle computer-, mobil- og skybaserede løsninger til papirløse arbejdsgange, der bruger PDF-filer til deling af vigtige projektoplysninger, herunder metadata, hyperlinks, bogmærker, billeder, vedhæftede filer og 3D-data. Revu anvender et åbent kildeformat og kan derfor let integreres i eksisterende projektmiljøer og forbedre adgangen til vigtige projektoplysninger i integrerede systemer.
Revu 2018 placerer det værktøj og de ressourcer, som fagfolk har brug for, præcis dér, hvor de har brug for dem, og ændrer dermed måden projekter udvikles, konstrueres og skabes på.
- Arbejd hurtigere med den responsive værktøjslinje Egenskaber, der med udgangspunkt i brugerinput tilbyder en intuitiv organisering af værktøj.
- Fokusér på arbejdet med forbedrede panelvisninger, der ikke er i vejen for dit arbejde
- Øg effektiviteten ved at tilgå filer på tværs af flere Studio-projekter samtidigt
- Gør samarbejdet mere effektivt med en ny faneopdelt Bluebeam Studio-grænseflade, der tilbyder miniatureoversigt og gør de hyppigst brugte handlinger mere synlige
- Reducer antallet af klik, og gør dine arbejdsgange hurtigere med brugerdefinerbare tastaturgenveje
- Opnå resultater hurtigere med forudindstillede værktøjssæt og eksempelfiler, der hjælper nye såvel som nuværende brugere med hurtigt at komme i gang og udvide deres brug af softwaren
"Revu 2018 bygger på alt det, som vi har lært i løbet af de sidste 15 års tætte samarbejde med vores kunder", siger Jon Elliot, administrerende direktør for Bluebeam. "Denne udgivelse tilføjer nogle af de mest efterspurgte funktioner i Revu og strømliner grænsefladen, så arbejdsgangene bliver mere effektive end nogensinde før. Revu 2018's nye grænseflade forkorter stier, udvider skærmens visningsområde, reducerer antallet af klik og anvender dynamiske værktøjslinjer, så fokus hele tiden er rettet mod det, der er vigtigt: at udføre arbejdet."
Bluebeam Revu 2018 Standard-, CAD- og eXtreme-versioner er nu tilgængelige på Bluebeam.dk og via vores verdensomspændende forhandlernetværk.
Bluebeam, Inc.
Mere end 1 million mennesker i mere end 130 lande anvender Bluebeams smarte, intuitive annotations- og samarbejdsløsninger, der fremmer den måde, hvorpå fagfolk arbejder, administrerer og samarbejder om projekter digitalt. Bluebeam, der er grundlagt i Pasadena i Californien, har udviklet sig til at omfatte flere kontorer i USA, Canada, Danmark, Storbritannien og Sverige. Bluebeam er en del af Nemetschek-gruppen. Download en 30-dages prøveversion af Bluebeam Revu på vores websted.
Foto - https://mma.prnewswire.com/media/663830/Bluebeam_Revu_2018.jpg
Logo - https://mma.prnewswire.com/media/569481/Bluebeam_Logo.jpg
Related Links
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article