Alta Fox Capital og andre aktionærer i Enlabs, der præsenterer mere end 10 % af de udestående aktier, afviser bud fra Entain
STOCKHOLM, 19. januar 2021 /PRNewswire/ --
Aktionærer i Enlabs AB
Alta Fox Capital Management, LLC ("Alta Fox") er en af de største aktionærer i Enlabs AB (NLAB.ST) og ejer for øjeblikket 2.332.625 aktier, hvilket repræsenterer 3,34% af det samlede antal udestående aktier. Alta Fox har ingen planer om at afstå aktier til den pris, som Entain (LSE: ENT.L) for øjeblikket tilbyder (40 SEK per aktie).
Tilbuddet repræsenterer en værdisætning af selskabet, som grundlæggende er for lav med en symbolsk præmie på 1,1 % i forhold til handelsprisen inden tilbuddet, og følges af nogle usædvanlige omstændigheder, hvorfor vi stiller os uforstående over for, at Enlabs formand, Niklas Braathen, har accepteret er så utilstrækkeligt tilbud. At Entain vil kompensere Braathen som beslutningstager i selskabet efter handlens afslutning, samt at Entains administrerende direktør netop har annonceret sin afgang, er højest usædvanligt. Det fører os til den konklusion, at hvor dette er en god handel for Entain, er det en dårlig handel for NLAB's minoritetsejere. Alta Fox har engageret juridisk bistand med henblik på at beskytte vores interesser i denne sag og har talt med andre større ejere, hvoraf nogle har ytret bifald ved deres underskrift på dette brev, som repræsenterer mere end 10 % af de udestående aktier.
Hvis Entain ønsker at overtage NLAB, en meget attraktiv og strategisk virksomhed, skal Entain kompensere aktionærerne i NLAB for dennes fremragende vækstmuligheder som en selvstændig enhed. Det er Alta Fox' opfattelse, at en rimelig pris som kompensation til aktionærerne er 55 SEK per Enlab-aktie. I forhold til tilbud under denne pris, foretrækker vi, at NLAB fortsætter som en selvstændig virksomhed. Alta Fox er overbevist om, at vi har tilstrækkelig støtte til at forhindre en tvangsindløsning af minoritetsejere, juridisk bistand til at sikre en fair behandling af disse i henhold til svensk lov (Alta Fox har engageret Roschier Advokatbyrå) og tilstrækkeligt med beslutsomhed til at opnå en rimelig pris, der afspejler Enlabs' vækstmuligheder som selvstændig virksomhed.
Yderligere oplysninger findes på www.altafoxcapital.com/nlab og interesserede parter kan kontakte os på [email protected].
Med venlig hilsen
/underskrevet/ Connor Haley
Ledende partner
Alta Fox Capital Management LLC
Underskrifter fra aktionærer, der modsætter sig den nuværende købspris
Navn |
Organisation |
Aktier i ejerskab |
% af selskabet |
Connor Haley |
Alta Fox Capital |
2.332.625 |
3,34 % |
Hans Isoz |
Privat investor |
1.802.000 |
2,58 % |
Collin McBirney |
Topline Capital |
1.709.300 |
2,44 % |
Jimmy Jonsson |
Privat investor |
1.197.113 |
1,71 % |
Ludwig Pettersson |
Privat investor |
439.472 |
0,63 % |
I alt |
10,70 % |
/underskrevet/ Hans Isoz, privat investor
/underskrevet/ Collin McBirney, Topline Capital
/underskrevet/ Jimmy Jonsson, privat investor
/underskrevet/ Ludwig Pettersson, privat investor
Ansvarsfraskrivelse
Alta Fox Capital Management, LLC ("Alta Fox") er investeringsrådgiver for fonde, som beskæftiger sig med køb og salg af værdipapirer og andre finansielle instrumenter. Den angivne oplysninger leveres kun til orientering og udgør ikke rådgivning om investeringer eller et tilbud eller en opfodring til at købe eller sælge andele i private fonde eller andre former for værdipapirer. Tilbud eller opfordringer til investering i private fonde vil kun blive stilet til akkrediterede investorer i medfør af en aftale om en privat investering eller tilsvarende dokumenter.
Alta Fox kan ændre sin holdning til eller investeringsposition i alle de i dette dokument omtalte værdipapirer. Det kan ske når som helst, med enhver begrundelse eller uden begrundelse. Alta Fox kan købe, sælge eller på andre måder ændre form eller indhold i alle sine investeringer. Alta Fox har ingen pligt til at informere markedet om sådanne ændringer.
Alta Fox har interageret med de andre nævnte firmaer, der med deres underskrift støtter dette synspunkt. Deres ejerskab af aktier er dog angivet af dem selv, og er ikke selvstændigt blevet bekræftet af Alta Fox. I øvrigt kan disse personer til enhver tid ændre deres synspunkt, og dette udgør ikke nogen bindende aftale mellem parterne.
Kontakt:
Nicole Lacues
[email protected]
Related Links
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article