Agilyx ændrer ledelse og bestyrelse som forberedelse til børsnotering
PORTSMOUTH, New Hampshire, USA, 7. juli 2020 /PRNewswire/ -- Agilyx AS ("Agilyx"), en ledende virksomhed inden for kemisk genbehandling, annoncerede i dag ændringer i virksomhedens ledelsesteam og bestyrelse som forberedelse til en forventet børsnotering i de nordiske lande inden årets udgang.
Peter Norris, bestyrelsesformand i Virgin Group, har overtaget posten som bestyrelsesformand i Agilyx. Peter Norris har været medlem af Agilyxs bestyrelse siden 2014.
Tim Stedman indtræder med virkning fra 17. august 2020 som ny administrerende direktør i Agilyx. Tim Stedman kommer til Agilyx fra stillingen som vicekoncerndirektør for strategi og koncernudvikling i Trinseo, der er en international råmaterialevirksomhed med fokus på fremstilling af plastmaterialer, latex og gummi. Tim Stedman varetog før ansættelsen hos Trinseo i over 20 år flere ledende stillinger i ExxonMobil Chemical inden for drift og udvikling. Tim Stedman får base i Schweiz.
Joe Vaillancourt, Agilyxs nuværende administrerende direktør, overtager stillingen som administrerende direktør for Cyclyx International, Inc., et nyligt oprettet Agilyx-datterselskab, der skal fremme forretningsaktiviteterne inden for håndtering af plastråmaterialer. Joe Vaillancourt får base i Portsmouth, New Hampshire, USA.
Peter Norris bemærkede: "Jeg vil gerne takke Joe og byde Tim velkommen. Sammen besidder de en kombination af kvalifikationer i verdensklasse i affaldshåndtering og kemikalie- og plastindustrien, der er centrale elementer i Agilyxs langsigtede strategi om at transformere mængden af genbehandlet plast på globalt plan."
Joe Vaillancourt udtalte: "Det er spændende tider for Agilyx. Jeg har i mere end 30 år arbejdet med at bringe produkter på markedet og udvikle virksomheder og teknologier, og jeg har fokuseret min tid i Agilyx på at føre virksomheden frem til dette afgørende punkt. Jeg ser meget frem til at koncentrere min indsats om plastråmaterialer, der er en integreret del af den kemiske genbehandling."
Agilyx hilser også Preben Rasch-Olsen velkommen som nyt bestyrelsesmedlem. Preben Rasch-Olsen er direktør for investeringer i Carucel Holding, der er et norsk familieforetagende. Preben Rasch-Olsen har tidligere arbejdet som aktieanalytiker i Svenska Handelsbanken og Carnegie i 18 år i alt og dækkede virksomheder inden for sektorerne vedvarende energi, detailhandel og forbrugervarer. "Vi siger velkommen til Preben. Hans ekspertise som analytiker af børsselskaber og nu som hovedinvestor giver Agilyxs bestyrelse et værdifuldt perspektiv," sagde Peter Norris.
Om Agilyx Corporation
Agilyx er pioneren inden for kemisk genbehandling af vanskeligt genbrugelige plastprodukter til en bred vifte af produkter, herunder ny plast, kemiske halvfabrikata og brændstoffer. Virksomheden har ikke kun udviklet disse produkter til at være de første på markedet men har også udviklet en virksomhed, Cyclyx International, Inc., til håndtering af råmaterialer, og samarbejder med mange renovationsvirksomheder, kommuner, raffinaderier samt mange mærkevarevirksomheder og detailvirksomheder om at udvikle løsninger til affald af blandede plasttyper i lukkede kredsløb. Kontakt os på [email protected] for at få dit plastaffald genbrugt. Følg os på de sociale medier, og besøg os på www.agilyx.com for at få flere oplysninger.
Mediekontaktperson
John Desmarteau, direktør for kommunikation og regeringsanliggender
[email protected]
Tlf. +1 (503) 597-6406
Logo - https://mma.prnewswire.com/media/1154285/Agilyx_Logo.jpg
Related Links
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article