Acarix styrker bestyrelsen med senior medtech profiler i forberedelse til børsnotering på Nasdaq First North Premier i Stockholm
KØBENHAVN, November 22, 2016 /PRNewswire/ --
Acarix, et dansk/svensk medico-selskab med speciale i non-invasiv strålingsfri akustisk detektion af koronararteriesygdom (CAD) bekendtgør i dag udpegelsen af to yderst erfarne profiler til bestyrelsen, Dr. Werner Braun og Denis M. Gestin i forberedelse til børsnotering på Nasdaq First North Premier i Stockholm. Udnævnelsen følger kort efter den større strategiske millioninvestering selskabet fik fra det kinesiske selskab Puhua Jingxin Guzhou Health Management Partnership (Puhua Jingxin).
Dr. Werner Braun vil blive ny bestyrelsesformand. Med en PhD i Plasma- og laserfysik fra det tekniske universitet i München med baggrund i forskning udført på Max Planck Institute for Plasma Physics var Dr. Braun instrumental i udviklingen af BIOTRONIK til en af Europas største privatejede medico-virksomheder i den kardiovaskulære arena. Han er også bestyrelsesformand i Miracor Medical Systems GmbH.
Denis M. Gestin har været ansvarlig for International Division hos St. Jude Medical Inc. siden 2008 og tilfører selskabet dybdegående viden om udvikling af hjerterelateret udstyr og markedsføring heraf.
Administrerende direktør, Søren Rysholt Christiansen kommenterer: "Vi er meget tilfredse med udnævnelsen af Dr. Werner Braun og Denis M. Gestin. Deres indgående kendskab til det kardiovaskulære marked vil være uvurderlig i vores vej mod børsnotering på Nasdaq First North Premier i Stockholm. Den rejste kapital vil primært blive brugt til eksekvering af vores kommercialiseringsstrategi og forventede lancering i foråret 2017,"
CADScor®System kombinerer akustisk måling af turbulens fra blodets strømning i koronar arterierne og hjertemusklens bevægelse gennem avancerede algoritmer i et håndholdt udstyr, som er i stand til at frembringe en såkaldt CAD-score på mindre end 10 minutter. Ifølge Acarix' administrerende direktør, Søren Rysholt Christiansen, rammer CADScor®System et større udækket behov: "Koronararteriesygdom påvirker mere end 120 millioner mennesker verden over, men den nuværende diagnostiske udredning, som hurtigt kan eskalere til kostbare og potentielt risikofyldte undersøgelser og invasive angiografier, er ineffektiv" han fortsætter "et nyere dansk studie har vist, at mere end 90 % af patienter, der udviser CAD lignende symptomer hos deres praktiserende læge ikke har CAD. Med CADScor®System tilbyder Acarix et let-anvendeligt, ikke-invasivt redskab, som kan afvise tilstedeværelsen af CAD med 96% negativ prediktiv værdi" Christiansen konkluderer derfor at "dette kan oversættes til en potentiel reduktion i videre specialistundersøgelser på op til 50% - en win-win situation for patienter, læger og samfundet"
WANT YOUR COMPANY'S NEWS FEATURED ON PRNEWSWIRE.COM?
Newsrooms &
Influencers
Digital Media
Outlets
Journalists
Opted In
Share this article