Vækst i stedet for stagnation: Onlinetrykkerier forandrer trykkeribranchen
Onlineprinters har udnyttet transformationsproces til egen fordel
KØBENHAVN, Feb. 27, 2019 /PRNewswire/ -- Dens undergang er blevet forudsagt mange gange før, men den europæiske trykkeribranche med en årlig omsætning på 80 milliarder euro er fortsat en kæmpestor økonomisk faktor. „Hvis man arbejder konstruktivt med transformationsprocessen, kan man vokse kraftigt", siger dr. Michael Fries, CEO hos Onlineprinters. Den internationalt aktive virksomhedsgruppe er blandt top 3 inden for onlinetrykkerier i Europa.
Trykkeribranchen har i mange år været i gang med en forandringsproces. Dette dokumenteres af tal fra Intergraf, den europæiske interesseorganisation for trykkeribranchen og den grafiske branche: Antallet af trykkerier faldt med 14 procent i en periode på 10 år (fra 2005 til 2015) og lå i 2015 ved lidt over 110.000 firmaer. I den samme periode faldt medarbejderantallet med ca. en tredjedel til 622.000 ansatte. Omsætningen har derimod været forholdsvis stabil: I nu over 10 år er der på det europæiske trykkerimarked blevet omsat for ca. 80 milliarder euro om året. „Alligevel oplever branchen p.t. en voldsom og skelsættende forandring, hvor der bliver vendt hver en sten", konstaterer dr. Michael Fries og forklarer: „Alle virksomheder bliver nødt til at stille spørgsmålstegn ved deres forretningsmodeller og indrette sig efter de nye krav på markedet. Produkter som f.eks. visitkort og flyers bliver i fremtiden næsten udelukkende blive bestilt online og fremstillet af store onlinetrykkerier. Men det betyder ikke, at lokale trykkerier ikke har nogen fremtid, tværtimod." Trenden går hen imod samarbejde: „Klassiske trykkerier har deres styrker inden for specialtryk, lokale rådgivningsydelser og individuelle services. Mange af dem køber produkter som f.eks. brevpapir, plakater og hæfter/magasiner hos onlinetrykkerier som vores og arbejder som resellere. Samtidig køber vi også hos specialudbydere, f.eks. hos Letterpress-visitkort- og reklameartikelproducenter – de får så til gengæld en salgsplatform af Onlineprinters. Man får succes, hvis man differentierer sin forretningsmodel." For kunderne er der kun fordele ved den nye konkurrencesituation: Serviceniveauet i branchen øges, og man finder den passende udbyder til hvert trykprojekt.
Onlinetrykkerier er trendy
Onlineprinters har siden starten af det nye årtusinde gennemført transformationsprocessen fra et klassisk, familieejet trykkeri til en succesfuld e-commerce-virksomhed. Også konceptet med et lokalt trykkeri kan fortsat fungere, men i så fald kun med smart marketing og fokus på specialprodukter eller en særlig service. For sådanne trykkerier er Onlineprinters en pålidelig partner, især hvis det drejer sig om salgshits som f.eks. flyers, visitkort og hæfter/magasiner. Anledningen til omlægningen af accidenstrykkeriet E. Meyer i Neustadt an der Aisch, en lille by i Sydtyskland i nærheden af Nürnberg, var allerede dengang det store konkurrencepres i branchen. I 2004 tog grundlæggeren Walter Meyer skridtet ud på internettet: Han gik live med websiden diedruckerei.de og tilbød tryk af flyers og plakater online. Målet var i første omgang at understøtte forældrenes trykkeri. I dag har firmagruppen en årlig omsætning på over 200 millioner euro. Pioneren i branchen er blevet til et af de største onlinetrykkerier i hele Europa.
Kvantitet og kvalitet
Dr. Michael Fries går ud fra, at onlinetrykkerierne i Vesteuropa også i de kommende år vil have en omsætning med en tocifret vækst. „I øjeblikket leverer vi til en million kunder, primært erhvervskunder, i flere end 30 lande i Europa", siger dr. Michael Fries. Derfor har virksomheden siden 2008 ekspanderet til de europæiske nabolande. Onlineprinters-gruppen er opstået på baggrund af overtagelserne af det britiske onlinetrykkeri Solopress og den markedsførende danske virksomhed LaserTryk. Gruppen hører i dag til de markedsførende spillere på det europæiske marked og har i forretningsåret 2018 fremstillet og solgt over 3 milliarder trykte reklamemidler – fra visitkort, brevpapir, flyers og hæfter/magasiner til roll-up-systemer og reklamebannere i storformat. De for det meste standardiserede produkter bearbejdes med den såkaldte puljetrykmetode, som garanterer et lavt og gennemsigtigt prisniveau. I stedet for at skulle fremstille en ordre enkeltvis kombinerer e-commerce-virksomheden ved hjælp af komplekse algoritmer op til 50 ordrer på et trykark. På den måde udnyttes papiret optimalt, og man sparer omkostninger, og det kommer også miljøet til gode.
Stadig flere ansatte
I modsætning til den generelle udvikling i branchen er antallet af ansatte i Onlineprinters-gruppen steget kontinuerligt: fra ca. 20 medarbejdere inden starten med onlinehandel i 2004 i Neustadt an der Aisch til flere end 1.400 medarbejdere i 2018 i den internationalt aktive virksomhedsgruppe i Tyskland, Storbritannien, Danmark og Polen. Virksomheden søger kvalificerede medarbejdere i alle afdelinger: P.t. er der udskrevet 100 stillinger.
Om virksomheden
Onlineprinters-gruppen, som i Tyskland optræder under mærket diedruckerei.de, hører til de førende onlinetrykkerier i Europa, har ansat flere end 1.400 medarbejdere og fremstillede sidste år over 3 milliarder trykte reklamemidler. Flere end 1.500 trykprodukter fra visitkort, brevpapir og flyers over kataloger og hæfter/magasiner til reklamesystemer i storformat sælges via 18 webshops til 1.000.000 kunder i 30 lande i Europa. Internationalt er onlinetrykudbyderen kendt under mærkenavnet Onlineprinters. Den markedsførende britiske virksomhed Solopress og hovedaktøren på det skandinaviske marked, LaserTryk, er den del af Onlineprinters-gruppen.
Billede "Tryk får gavn af digitalisering": https://www.onlineprinters.dk/c/om-os/presse-og-pr/pressemeddelelser/2019/vakst-i-stedet-for-stagnation-onlinetrykkerier-forandrer-trykkeribranchen
Photo - https://mma.prnewswire.com/media/827891/Onlineprinters_GmbH_Infographic.jpg
Photo - https://mma.prnewswire.com/media/827892/Onlineprinters_GmbH.jpg
Photo - https://mma.prnewswire.com/media/827893/Onlineprinters_GmbH.jpg
Pressekontakt
Onlineprinters GmbH
Patrick Piecha
Leder Presse & PR
[email protected]
Tlf.: +49 9161 6209807
Mobil: +49 174 30 77 250
Del denne artikel