Templafy skaffer 25 M USD til at fortsætte den globale vækst
Finansieringen følger en udvidet global tilstedeværelse, og giver Templafy et udgangspunkt for fortsat vækst, fremtidige opkøb og nye produktlanceringer
KØBENHAVN, Danmark og LONDON og NEW YORK, 27. april 2020 /PRNewswire/ -- Templafy, en globalt førende virksomhed inden for oprettelse og automatisering af dokumenter i organisationer, annoncerede i dag at have skaffet 25 millioner USD serie C investeringsrunde anført af det globale venturekapitalfirma og den private kapitalfond Insight Partners for at øge sin internationale vækstrate.
"Vi ser nu mere end nogensinde behovet for, at globale koncerner kan understøtte deres distribuerede arbejdsstyrke med løsninger, der sikrer produktivitet og overholdelse af regler og retningslinjer, når dokumenterne oprettes," siger Jesper Theill Eriksen, CEO for Templafy. "Vi startede for at etablere en ny markedskategori og skabe et højt afkast på investeringer for virksomheder ved at strømline deres arbejdsgang i forbindelse med oprettelse af dokumenter via vores platform."
Med Insight Partners med roret omfattede den yderligere finansiering deltagelse fra Dawn Capital, Seed Capital og Damgaard Company, der hæver det samlede eksternt tilvejebragte beløb til næsten 70 millioner USD.
"Templafys software repræsenterer en forbindelseskæde mellem både slutbrugerens produktivitet og dokumenternes overholdelse af regler og retningslinjer. Det er det, som giver kunderne mulighed for at se reelle forøgelser af effektiviteten spredt ud over hele medarbejderstyrken", udtalte Jonathan Rosenbaum, underdirektør hos Insight Partners og bestyrelsesmedlem hos Templafy. "Templafys imponerende vækst drives fremad af dens nemt anvendelige SaaS-platform, der henvender sig til et stort markedsbehov. Vi ser frem mod at understøtte Templafy, efterhånden som de fortsætter deres udvidelse."
Alene i løbet af det sidste år fordoblede Templafy sin omsætning og har nu solgt over 2 millioner Templafy-licenser på globalt plan, hvilket bekræfter det generelle behov på markedets for virksomhedens platform.
"Med vores nylige investering kan vi sætte fart på vores globale ekspansion og fortsætte vores arbejde med opkøb og fusioner for yderligere at styrke vores position i centrum af økosystemet for dokumenter", siger Theill Eriksen.
Som en del af sin internationale vækststrategi udvidede Templafy for nyligt sin tilstedeværelse i New York og flyttede ind i One World Trade Center. Virksomheden foretog dermed også sin første ansættelse til den øverste ledelse i USA med udnævnelsen af Greg Sheppard, tidligere fra TravelClick, til rollen som chief revenue officer (CRO) for at føre tilsyn med Templafys hurtige ekspansion på det nordamerikanske marked.
"Jeg er meget glad for at blive en del af Templafy, mens vi forbereder at sætte skub i den næste fase af vækst i Nordamerika. Og jeg ser frem til at arbejde med hele holdet for at hjælpe vores forretning og kunder med at få succes", udtalte Sheppard.
Om Templafy
Templafy hjælper mange af de største virksomheder i verden med at strømline arbejdsstyrken, mindske deres erstatningsrisiko og øge deres produktivitet med den markedsførende platform for oprettelse og automatisering af dokumenter.
Virksomheden Templafy blev grundlagt i København i 2014 og dens medarbejdere kunne trække på mere end 15 års erfaring med administration af skabeloner og dokumentautomatisering for at kunne udvikle en skybaseret løsning til koncerner. Den er nu verdens førende i sin kategori og nyder tilliden fra de fremmeste koncernkunder på alle kontinenter.
Få mere at vide om Templafys produkt og virksomheden på www.templafy.com, eller følg os på LinkedIn: /www.linkedin.com/company/templafy/ eller Twitter: @templafy
Om Insight Partners
Insight Partners et globalt venturekapitalfirma og en private kapitalfond, der investerer i gazellevirksomheder (ScaleUp) inden for teknologi med høj vækst og software, og som er en drivende, transformativ kraft i deres branche. Det blev grundlagt i 1995, og siden da har Insight Partners investeret i mere end 400 virksomheder i hele verden og har i løbet af en serie fundraisers fremskaffet mere end 30 milliarder USD i kapitalforpligtelser. Det er Insights mål at finde, finansiere og arbejde vellykket sammen med visionære ledende chefer ved at give dem nyttig og praktisk software-ekspertise og fremme succes på lang sigt. For alle sine folk og hele sin portefølje arbejder Insight på at fremme en kultur med den tro som omdrejningspunkt, at gazellevirksomheder og vækst skaber muligheder for alle. Få mere at vide om Insight og alle deres investeringer på www.insightpartners.com eller følg os på Twitter @insightpartners.
Kontakt:
Lucas Strombeck
[email protected]
+1 312-561-2485
Logo - https://mma.prnewswire.com/media/730604/templafy_with_text_512px_blue_Logo.jpg
Del denne artikel