Templafy opkøber iWRITER, konkurrent inden for software til skabelonstyring
Virksomheden fortsætter sin hurtige vækst med over 1 mio. brugere i takt med, at virksomheder i stigende grad efterspørger intelligent dokumentoprettelse og dokumentstyring
KØBENHAVN, LONDON, AMSTERDAM, BERLIN og NEW YORK, 9. maj 2019 /PRNewswire/ --Templafy, grundlagt i Danmark, der leverer en SaaS-platform til brandadministration og produktivitet på tværs af virksomhedernes forretningsdokumenter og andet medarbejderbaseret indhold, annoncerede i dag, at virksomheden har opkøbt hollandske iWRITER, der er en Microsoft Office-løsning til brandidentitet og skabelonstyring.
iWRITER, der har over 350.000 brugere i 1.200 virksomheder, giver (ligesom Templafy) adgang til Office-skabeloner i PowerPoint, Outlook, Word og Excel. Aktiver som koncernidentitet, logoer og tilknyttede data effektiviseres, knyttes til andre databaser og giver brugerne adgang til indhold til koncernbranding, billeder og marketingkommunikationer over hele verden.
"Ved at tilføje iWRITER til Templafys platform for produktiv virksomhedskommunikation fortsætter vi med at forbedre tilbuddet til vores nuværende og fremtidige erhvervskunder rundt om i verden," sagde Jesper Theill Eriksen, Templafys admin. direktør. "Brugerne kan i den nærmeste fremtid se frem til en endnu bedre funktionalitet fra vores samlede organisation."
Med opkøbet af Veodin og SlideProof, begge baseret i Berlin, i 2018 og nu opkøbet af iWRITER når Templafys voksende platform af tilbud ikke bare ud til en bredere kreds af kunder, men det beviser også, at virksomheden er i forreste linje i branchen for styring af virksomhedsskabeloner og dokumentoprettelse.
"Fusionen med Templafy gør os til en global leder inden for løsninger til skabelonstyring, hvor vi kan tilbyde flere produkter under Templafy-navnet," sagde Arjen Hartog, iWRITER's direktør. "Vækstmulighederne for virksomheden er uendelige, og Templafys kultur passer fantastisk godt til os. Beslutningen om opkøb er derfor den rigtige retning for os fremover."
Om Templafy
Templafy samler virksomhedernes egne skabeloner, mærkevareaktiver og indhold fra best practice i alle Office-programmer og effektiviserer brugernes måde at oprette on-brand dokumenter, præsentationer og e-mails, der overholder virksomhedens visuelle identitet. Internationale virksomheder kan med Templafy beskytte integriteten af deres brand og øge produktiviteten ved hjælp af en centralt administreret, sikker og brugervenlig platform.
Virksomheden blev grundlagt i København i 2014 og har med et team med over 15 års erfaring i styring af skabeloner og dokumentautomatisering udviklet en cloudløsning til virksomheder. Templafy er nu en global markedsleder inden for sit område og godkendt af blue chip-virksomhedskunder på alle kontinenter.
Få flere oplysninger om Templafy og virksomhedens produkter på www.templafy.com, eller følg os på LinkedIn eller Twitter: @templafy
KONTAKTPERSON: Cara Lutz, tlf. +1 312-561-2484, e-mail [email protected]
Logo – https://mma.prnewswire.com/media/730604/templafy_with_text_512px_blue_Logo.jpg
Del denne artikel