Tang-prisen i biofarmaceutisk videnskab hædrer tre forskere
TAIPEI, 20. juni 2024 /PRNewswire/ -- I en løbende serie af prismodtagermeddelelser annoncerede Tang Prize Foundation i dag (19. juni) modtagerne af Tang Prize in Biopharmaceutical Science 2024. Den prestigefyldte pris er blevet tildelt Joel F. Habener, Svetlana Mojsov og Jens Juul Holst for opdagelsen af GLP-1(7-37) som en insulinotropisk faktor og udviklingen af GLP-1(7-37)-baserede antidiabetika og lægemidler mod fedme.
Af de 8 milliarder mennesker i verden i dag har 500 millioner diabetes, og næsten 1 milliard er overvægtige. De to sygdomme fører til mange alvorlige komplikationer, hvilket resulterer i en tung medicinsk byrde for både den enkelte og samfundet. Heldigvis er GLP-1-baserede lægemidler for nylig blevet blockbuster-lægemidler til behandling af fedme og diabetes. I øjeblikket er der mindst 13 GLP-1 RA-lægemidler (GLP-1-receptoragonister), der er godkendt af FDA til behandling af diabetes og fedme, til gavn for hundredvis af millioner af brugere med udsigt til endnu større fordele i fremtiden.
Rejsen til den spændende opdagelse begyndte med kloningen af havtaskepræproglukagon-genet i begyndelsen af 80'erne af Dr. Joel Habener fra Mass General Hospital / Harvard Medical School. Han opdagede, at dette forstadieprotein indeholder glukagon og et andet glukagonrelateret peptid (GRP). Efterfølgende kloning af præproglukagon-genet i rotter viste, at det indeholdt glukagon og yderligere to peptider kaldet GLP-1 og GLP-2, og at havtaske-GRP er et GLP-1. Dr. Svetlana Mojsov, som arbejder på Endocrine Unit og er leder af HHMI's peptidsynteseanlæg på Mass General Hospital, identificerede senere den aktive form af tarmens GLP-1 som GLP-1 (7-37). Hun samarbejdede med Dr. Habener om at vise, at GLP-1 (7-37) kan fremkalde insulinfrigivelse fra bugspytkirtlen i stedet for alle GLP-1 (1-37). Det er en vigtig opdagelse, som identificerede det længe efterspurgte inkretin og førte til, at det blev brugt som en antidiabetisk strategi. Dr. Mojsovs indsats i syntesen af GLP-1 (7-37) og udviklingen af flere eksperimentelle tilgange til at opdage GLP'er i tarmen var afgørende. Dr. Habener, Dr. Mojsov og deres samarbejdspartnere viste hos raske og type 2-diabetikere, at GLP-1 (7-37) er insulinotropisk, hvilket baner vejen for klinisk anvendelse. På Københavns Universitet isolerede og identificerede Dr. Jens Juul Holst også GLP-1(1-37) og senere GLP-1(7-36)-amid som et aktivt inkretin. Hans laboratorium karakteriserede biologien og fysiologien af GLP-1 (7-37), demonstrerede dets terapeutiske potentiale og har været aktivt involveret i udviklingen af antidiabetiske lægemidler. Dr. Holst rapporterede også, at GLP-1 (7-37) hæmmer mavesyresekretionen og sænker mavetømningen med potentielle fordele mod fedme. Under kliniske forsøg fandt man ud af, at diabetespatienter, der fik denne type medicin, havde vægttabstendenser, hvilket yderligere fremmer brugen af det til behandling af fedme.
Del denne artikel