Studenter fra JA Denmark vinder den første JA Global Entrepreneurship Award; modtager NFT'er, kontante præmier og flere uddannelsesmuligheder
BOSTON, 8. juni 2021 /PRNewswire/ -- Indtil for nylig var den højeste præmie, som en JA ung iværksættervirksomhed kunne vinde, den eftertragtede førsteplads ved en af JA's seks regionale konkurrencer. Men i år har JA Worldwide tilføjet en global præmie for studentervirksomheder: Den hedder de la Vega Global Entrepreneurship Award.
Modtagerne af årets pris blev offentliggjort i dag af techlegenden Ralph de la Vega, tidligere administrerende direktør for AT&T Mobile and Business Solutions. Hver af de seks finalister gik videre efter at have vundet titlen som Årets virksomhed ved de regionale konkurrencer. De talte blandt andet hold fra Singapore (JA Asia Pacific), det sydøstlige Texas (Junior Achievement USA), Danmark (JA Europe), Oman (INJAZ Al-Arab JA MENA), eSwatini (JA Africa) og Peru (JA Americas).
Til sidst løb holdet fra JA Denmark (Fonden for Entreprenørskab) af med sejren. Holdet vinder en kontant præmie på 15.000 USD samt et kursus i iværksætteri på et universitet efter dets valg. Hver deltager modtager også et såkaldt non-fungible token (NFT), én af kun fem kopier af en digital grafik, som er skabt særligt til dette års vindere af designer og kunstner Masha Eizner, og hvis autencitet bekræftes via blockchain.
Den vindende vriksomhed, Bubbles, forbedrer kommunikationen mellem undervisere og elever, der lider af ADHD. Eleverne bærer høretelefoner, som lukker af for støj, udelukker auditive distraktioner og skaber en direkte kommunikationslinje mellem lærer og elev, hvilket øger den akademiske indlæring. Nicklas Stokholm, 19, Christian Ørum, 18, ogd Kevin Albin, 20, fandt sammen i en innovationsklasse, hvor JA's virksomhedsprogram indgår. Deres idé udspringer af, at Christian har set sin søster kæmpe med ADHD. "Vi forstod hurtigt, at det ikke kun var min søster, der var ramt af dette," siger Christian. "Mange andre elever bliver påvirket, herunder mange andre med diagnoser, som begrænser deres evne til at fokusere i timerne." Få mere at vide om Bubbles.
De fem andre hold vinder 5.000 USD hver, takket være en investering fra de la Vega-familiens fond.
Om JA Worldwide
Som en af verdens største ungdomsfokuserede NGO'er forbereder JA Worldwide unge mennesker til beskæftigelse og iværksætteri Hvert år betjener vores netværk af flere end 590.000 frivillige flere end 10 millioner elever i flere end 100 lande. Besøg os på jaworldwide.org.
Kontakt
Tere Stouffer
Chief Marketing Officer, JA Worldwide
+1-212-641-0747
[email protected]
Foto - https://mma.prnewswire.com/media/1528069/de_la_Vega_NFT.jpg
Logo - https://mma.prnewswire.com/media/1528068/de_la_Vega_Logo.jpg
Del denne artikel