LEGO® Education lancerer en praktisk læringsløsning til naturfag
Praktiskfaglig læring hjælper med at opbygge selvtillid, men ifølge en ny LEGO® Education rapport har kun halvdelen af eleverne adgang til den type oplevelser i naturfagstimerne. Det vil vi gerne lave om på med LEGO® Education Naturfag.
BILLUND, Danmark, 14. januar 2025 /PRNewswire/ – LEGO® Education lancerer i dag sin nye læringsløsning, LEGO® Education Naturfag, der skal hjælpe undervisere med at give flere elever adgang til praktisk naturvidenskabelig læring. LEGO Education Naturfag er designet til at øge elever i 0.-10. klasses engagement og involvering i de naturfaglige fag. Løsningen indeholder mere end 120 spændende naturfagslektioner, der er tilpasset Fælles Mål for naturfagene, samt klassepræsentationer, der er klar til lærernes brug – alt sammen noget, der er med til at gøre naturvidenskaben levende og meningsfyldt for elever.
Oplev den interaktive pressemeddelelse med flere kanaler her: https://www.multivu.com/lego/9312551-en-lego-education-science-hands-on-learning
Der bliver i højere grad brug for kritisk tænkning og en forståelse af naturfaglige begreber og praksis i fremtiden. Status på engagement i klasseværelset: naturfagsudgaven (kun på engelsk) er en nylig rapport fra LEGO Education om elevers engagement, som viste, at blandt de elever, der brød sig mindst om naturfag, syntes 45 procent, at faget var "for svært", og 37 procent følte, at de var "dårlige til det".
Resultaterne understreger behovet for at gentænke, hvordan der undervises i naturfag, så det bliver mere praktisk inkluderende for eleverne. Ud over at bidrage til forståelsen af naturvidenskabelige begreber spiller naturfaglig læring også en afgørende rolle for udviklingen af kompetencer som kritisk tænkning, problemløsning, samarbejde og kreativitet. Alle elever fortjener at få succes inden for naturfag, og sammen med lærere vil LEGO Education forsøge at gøre det til virkelighed.
"God naturfaglig undervisning lærer eleverne at stille spørgsmål, undersøge og være nysgerrige på verden omkring dem," siger Victor Saeijs, direktør for LEGO Education. "Hvis eleverne ikke synes, de er gode til naturfag, eller de undgår det, risikerer vi at miste en hel generation af fremtidens problemløsere. Vi deler det ønske, I som undervisere har, om at begejstre og motivere eleverne med naturfaglig undervisning af høj kvalitet."
Med LEGO Education Naturfag har lærere alt, hvad de behøver for at engagere eleverne i undersøgelser af naturvidenskabelige fænomener og fremme kreativitet og problemløsning gennem praktisk læring. Alle 120 lektioner er tilpasset Fælles Mål for natur/teknologi, biologi, fysik/kemi og geografi, så de nemt kan integreres i undervisningen.
Hver lektion starter med et stort spørgsmål, der fanger elevernes interesse og tilskynder dem til at foretage undersøgelser, mens naturvidenskabelige principper forbindes med den virkelige verden. Eleverne udforsker flere veje hen imod en løsning, opstiller hypoteser og indsamler resultater i samarbejde med deres klassekammerater. LEGO Education Naturfag sættene er designet til at blive brugt af op til fire elever sammen, hvor hver elev har en aktiv rolle i det undersøgende arbejde.
"Det var inspirerende at se elevernes begejstring og kreativitet folde sig ud," fortæller Jill Snodgrass, en matematik- og naturfagslærer på skolen Kernan Trail Elementary i Florida, USA, som har testet den nye løsning med sin klasse. "LEGO klodserne hjælper med at styrke elevernes faglige forståelse ved at forbinde abstrakte begreber med fysiske modeller. De var også rigtig glade for at forklare deres færdige model og undersøgelser, især hvordan klapperslangen brugte sin hale til at skræmme rovdyr. At se deres samarbejde og glæde var virkelig dagens højdepunkt."
Praktiskfaglig læring gør læringen mere tilgængelig for alle elever, men ifølge rapporten tilbydes kun 55 procent af eleverne på globalt plan denne type læring i naturfagstimerne. LEGO Education Naturfag giver eleverne mulighed for at lave spændende opdagelser og engagerer samtidig hele klassen med praktiskfaglige lektioner. Over 3.000 elever i over 100 forskellige klasseværelser har testet den nye læringsløsning gennem udviklingsprocessen.
"Noget af det vigtigste vi kan gøre som undervisere, er at give vores elever en livslang lyst til at lære," siger Andrew Sliwinski, Head of Product Experience hos LEGO Education. "LEGO Education Naturfag hjælper undervisere over hele verden med at gøre naturfagsundervisningen levende på en helt ny måde. Løsningen tilbyder lektioner, der er klar til brug, samt LEGO klodser og hardware af høj kvalitet, som kan bruges igen og igen. Jeg er meget spændt på at se alle elevernes kreative løsninger."
LEGO Education Naturfag kan leveres fra august 2025. Få mere at vide på LEGOeducation.com/science.
Om LEGO Education Naturfag
- Indeholder over 120 gratis lektioner, lærermateriale og nøje udvalgte LEGO klodser og hardware, der muliggør praktiskfaglig læring.
- Omfatter "kom-i-gang" materiale, lektioner, præsentationsnoter og slides klar til brug via vores online lærerportal.
- Fleksibilitet for lærere til at udvælge lektioner baseret på klassetrin og læringsmål.
- Designet til brug af op til fire elever pr. sæt med henblik på øget samarbejde og engagement.
- Tre forskellige sæt opdelt efter klassetrin. Kontakt din autoriserede LEGO Education forhandler for at få oplysninger om pris og tilgængelighed.
- LEGO Education Naturfag 0.-3. klasse
- 277 LEGO klodser
- 1 dobbeltmotor
- USB-opladningskabel
- Byggevejledninger
- LEGO Education Naturfag 4.-6. klasse
- 335 LEGO klodser
- 1 dobbeltmotor
- 1 controller
- 2 forbindelseskort
- USB-opladningskabel
- Byggevejledninger
- LEGO Education Naturfag 7.-10. klasse
- 424 LEGO klodser
- 1 enkeltmotor
- 1 dobbeltmotor
- 1 controller
- 1 farvesensor
- 3 forbindelseskort
- USB-opladningskabel
- Byggevejledninger
- LEGO Education Naturfag 0.-3. klasse
Om rapporten Status på engagement i klasseværelset: naturfagsudgaven (kun på engelsk)
En global undersøgelse foretaget af LEGO Education blandt mere end 6.000 personer, herunder lærere og elever i 0.-10. klasse, forældre og uddannelsesadministratorer i USA. Markederne omfattede Australien, Tyskland, Sydkorea, Storbritannien og USA. Samlet stikprøvestørrelse: 6.650, herunder 2.400 lærere, 2.000 forældre, 2.000 elever (i alderen 5-14 år) og 250 amerikanske uddannelsesadministratorer. Feltarbejdet blev udført i perioden 15. maj 2024 – 15. juni 2024.
Download rapporten her (kun på engelsk). De vigtigste resultater omfatter følgende:
- Kun en tredjedel (37 procent) af forældrene og halvdelen (52 procent) af de adspurgte naturfagslærere på globalt plan mener, at eleverne er engagerede i naturfag.
- Størstedelen af naturfagslærerne (73 procent) føler sig ikke klædt på til at engagere eleverne i naturfagsundervisning.
- De fleste af de adspurgte naturfagslærere og forældre mener, at naturfagsundervisning styrker elevernes nysgerrighed, kritiske tænkning og evner til problemløsning, som er afgørende kompetencer både i og uden for klasselokalet.
- Elever, der har adgang til praktiskfaglige læringsoplevelser, er 1,5 gange mere tilbøjelige til at føle tillid til egne kompetencer i naturfagsundervisningen end dem uden.
- Tre ud af fire naturfagslærere, der inkluderer praktiskfaglig læring, mener, at det giver bedre læring og højere karakterer.
Om LEGO Education
Hos LEGO Education stræber vi efter at give undervisere og elever de mest engagerende og sjove læringsoplevelser, som folkeskolen nogensinde har set. Vores team af undervisere og designere, der er en del af LEGO Koncernen, har med et øje på fremtiden udviklet læringsoplevelser i 45 år med udgangspunkt i LEGO klodsen. Vores tilgang til læring gennem leg er baseret på den seneste forskning og tilpasset Fælles Mål. Sammen kan vi hjælpe alle elever med at opbygge akademisk viden og udvikle deres kritiske tænkning, kreativitet og evner til problemløsning.
LEGO and the LEGO logo are trademarks of the LEGO Group. ©2025 The LEGO Group.
Pressekontakt
Kelley Brescia
[email protected]
Del denne artikel