FUJIFILM Diosynth Biotechnologies indgår partnerskab med COVID-19 Therapeutics Accelerator om adgang til produktionskapacitet og teknisk ekspertise til fremstilling af lægemidler mod COVID-19
HILLERØD, 30. april 2020 /PRNewswire/ -- FUJIFILM Diosynth Biotechnologies, der er en ledende virksomhed inden for kontraktudvikling og produktion af biologiske lægemidler (Contract Development and Manufacturing Organisation – CDMO), annoncerede i dag, at virksomheden afsætter produktionskapacitet til at fremstille et fremtidigt COVID-19-lægemiddel til COVID-19 Therapeutics Accelerator. Therapeutics Accelerator er et initiativ startet af Bill & Melinda Gates Foundation, Wellcome og Mastercard for at fremskynde responsen på den globale pandemi.
Der findes i øjeblikket ingen godkendte behandlinger af COVID-19. For at bidrage til håndteringen af den globale krise arbejder Therapeutics Accelerator på at fremskynde udviklingen af COVID-19 behandlinger for at identificere det mest lovende lægemiddel mod COVID-19, baseret på effektivitet og sikkerhedsdata fra kliniske forsøg.
Med det mål at gøre effektive behandlingsmuligheder tilgængelige, sikrer aftalen at der afsættes produktionskapacitet på FUJIFILM Diosynth Biotechnologies' storskalafacilitet i Hillerød. I samarbejde med en udvalgt farmaceutisk partner, vil virksomheden støtte med hurtig produktion og levering til COVID-19 patienter i lavindkomstlande. I henhold til aftalen er produktionsmængderne garanterede for 2021 med mulighed for forlængelse i flere år derefter.
"COVID-19 har påvirket det internationale samfund dybt. Med målet om at styrke samfundet gennem innovation, er FUJIFILM Corporation og Fujifilm-virksomheder verden over engageret i at støtte kampen mod COVID-19 ," siger Martin Meeson, CEO, der er ansvarlig for FUJIFILM Diosynth Biotechnologies globalt. "Vi er stolte over, at kunne bidrage med FUJIFILM Diosynth Biotechnologies' kompetencer og derigennem støtte COVID-19 Therapeutics Accelerator og partnere i deres mission for at forbedre sundheden."
FUJIFILM Diosynth Biotechnologies' cGMP-anlæg i Hillerød har 6 bioreaktorer på hver 20.000 liter til produktion af biologiske lægemidler til klinisk og kommerciel brug. Aftalen indeholder endvidere mulighed for at FUJIFILM Diosynth Biotechnologies bistår med håndtering af det færdige lægemiddel, herunder pakning og etikettering.
"Menneskeheden står over for et af de mest udfordrende øjeblikke i nyere tid. Der kræves en global indsats og et samarbejde mellem offentlige, private og velgørende organisationer," siger Andy Fenny, Chief Business Officer, FUJIFILM Diosynth Biotechnologies. "Med partnerskabet får Fujifilm mulighed for at anvende sin tekniske ekspertise og betydelige produktionskapacitet og bidrage meningsfuldt i kampen mod pandemien."
Om Fujifilm
FUJIFILM Diosynth Biotechnologies er en brancheførende CDMO inden for biologiske lægemidler med afdelinger i Teesside, Storbritannien, Resarch Triangle Park, North Carolina, USA, College Station, Texas, USA, og Hillerød. FUJIFILM Diosynth Biotechnologies har mere end 30 års erfaring i udviklingen og produktionen af rekombinante proteiner, vacciner, monocellede antistoffer, blandt andre store molekyler, virusprodukter og medicinske modforanstaltninger, der er udtrykt i en bred række af mikrobe-, mammal- og værts-/virussystemer. Virksomheden tilbyder en omfattende vifte af ydelser, fra cellelinjeudvikling ved hjælp af virksomhedens beskyttede cellelinjesystemer pAVEway™ og Apollo X™ til procesudvikling, analytisk udvikling samt klinisk og myndighedsgodkendt kommerciel produktion. FUJIFILM Diosynth Biotechnologies er et partnerskab mellem FUJIFILM Corporation og Mitsubishi Corporation. Få flere oplysninger på: www.fujifilmdiosynth.com
FUJIFILM Holdings Corporation, Tokyo, Japan, bringer avancerede løsninger til en bred vifte af internationale brancher ved at udnytte sit dybe kendskab og grundlæggende teknologier, der er udviklet under virksomhedens konsekvente stræben efter innovation. Virksomhedens beskyttede kerneteknologier bidrager til flere felter, herunder sundhed, grafiksystemer, højfunktionelle materialer, optiske enheder, digital billedbehandling og dokumentprodukter. Produkterne og ydelserne er baseret på virksomhedens omfattende portefølje af kemiske, mekaniske, optiske, elektroniske og billedteknologier. I regnskabsåret pr. 31. marts 2019 opnåede virksomheden en global omsætning på USD 22 mia., omregnet efter en valutakurs på JPY 111 for USD 1. Fujifilm har forpligtet sig til ansvarlig miljøledelse og god etisk ledelse. Besøg www.fujifilmholdings.com for at få flere oplysninger.
Om COVID-19 Therapeutics Accelerator
Therapeutics Accelerator er et initiativ lanceret af Bill & Melinda Gates Foundation, Wellcome og Mastercard® for at fremskynde reaktionen på COVID-19-epidemien ved at identificere, vurdere, udvikle og opskalere behandlinger. Donorerne til Accelerator er en vifte af filantroper samt personer og organisationer fra den offentlige og private sektor, der er forpligtede til at skabe lige adgang, herunder at gøre produkter tilgængelige og billige i lavindkomstmiljøer. COVID-19 Therapeutics Accelerator vil indtage en rolle som katalysator ved at fremskynde og vurdere nye og tilpassede mediciner og biologiske lægemidler med henblik på behandling af patienter med COVID-19 på kort sigt og andre virale patogener på langt sigt. Besøg www.therapeuticsaccelerator.org for at få flere oplysninger.
Alle nævnte produkt- og virksomhedsnavne kan være varemærker, der tilhører deres registrerede ejere.
Logo – https://mma.prnewswire.com/media/695255/FUJIFILM_Diosynth_Biotechnologies_logo.jpg
Del denne artikel