Fisher Investments lancerer privatkundeforretning i Irland
Selskabet fortsætter sin hurtige vækst og udvider forretningen i Irland for at kunne betjene irske privatkunder
DUBLIN, 20. juli 2021 /PRNewswire/ -- Fisher Investments Ireland Limited, datterselskab af Fisher Investments, som er hjemmehørende i Irland og som er et selskab i Fisher Investments-koncernen, der omfatter Fisher Investments Norden, vil begynde at udbyde investeringsforvaltningsydelser til velhavende investorer og familier i Irland. Denne meddelelse følger efter selskabets seneste udvidelse i Australien tidligere på året med henblik på at betjene velhavende australske kunder.
"Beslutningen om at udvide forretningen i Irland var et logisk skridt på grund af den succes, vi har oplevet med vores "kunden først"-model andre steder i Europa", udtaler Damian Ornani, CEO, Fisher Investments. Han fortsætter: "Vi har nået endnu en milepæl i vores bestræbelser på at forbedre investeringsuniverset og betjene flere kunder på globalt plan."
Carrianne Coffey, Senior Executive Vice President, Private Client Group International, Fisher Investments, udtaler: "Det er en ære for os at kunne betjene velhavende kunder i Irland og hjælpe dem med at nå deres økonomiske mål. Vi ser frem til at vise irske investorer, hvordan vores skræddersyede porteføljeforvaltning, personlige kundeservice og tilgang, som altid sætter kundernes interesser først, kan hjælpe dem med at lægge planer for en lysere økonomisk fremtid."
Selskabet rekrutterer aktivt medarbejdere til stillinger inden for salg, service og drift i Irland. Fisher Investments Ireland Limited tilbyder generøse aflønningsordninger, gode personalegoder og fleksible karriereforløb. Kandidater med alle former for professionelle og akademiske baggrunde er velkommen til at søge. Interesserede kandidater kan besøge FisherCareers.com for at få oplysninger om ledige stillinger, læse om de personalegoder, vi tilbyder og sende deres ansøgning.
Om Fisher Investments Ireland Limited
Fisher Investments Ireland Limited er et anpartsselskab, der er stiftet i Irland (selskabsregistreringsnummer 623847) og som reguleres af Irlands centralbank, Central Bank of Ireland. Fisher Investments Ireland Limited's hjemstedsadresse er: 2nd Floor, 3 George's Dock, International Financial Services Centre, Dublin 1, D01 X5X0, Ireland. Fisher Investments Ireland Limited's moderselskab er Fisher Investments Asset Management, LLC, som driver virksomhed under navnet "Fisher Investments" og er stiftet i USA (Delaware Secretary of State-nr. 3936233) og reguleres af den amerikanske tilsynsmyndighed SEC (Securities and Exchange Commission) (SEC-nummer 801-29362). Gå til https://www.fisherinvestments.ie for at få yderligere oplysninger om Fisher Investments Ireland Limited.
Om Fisher Investments Norden
Fisher Investments Norden, filial af Fisher Investments Luxembourg, Sàrl, er det navn, som Fisher Investments Luxembourg, Sàrl driver virksomhed under i Danmark ("Fisher Investments Norden"). Fisher Investments Norden er medlem af den globale Fisher-koncern. Fisher Investments Norden er registreret hos det danske finanstilsyn og i det danske selskabsregister, Erhvervsstyrelsen, under CVR-nr. 41000643. Selskabets hjemstedsadresse er: København Ørestad Winghouse, Ørestads Boulevard 73, 2300 København S, Danmark. Den danske filial af Fisher Investments Luxembourg, Sàrl, Fisher Investments Norden, reguleres af det luxembourgske finanstilsyn, Commission de Surveillance du Secteur Financier (CSSF), med meddelelse til det danske finanstilsyn, Finanstilsynet. Gå til https://www.fisherinvestments.com/da-dk for at få yderligere oplysninger om Fisher Investments Norden.
Om Fisher Investments
Fisher Investments er en uafhængig, "fee only" investeringsrådgiver. Pr. 30/06/2021 forvaltede Fisher Investments og dets datterselskaber aktiver for en værdi af mere end 1181 mia. kr. på globalt plan – over 904 mia. kr. for private investorer, 262 mia. kr. for institutionelle investorer og 12 mia. kr. i pensionsordninger for små og mellemstore amerikanske virksomheder. Fisher Investments har tre primære forretningsområder: Private Client, Institutional og 401(k) Solutions, som har en global kundekreds med mange forskellige typer af investorer. Ken Fisher, grundlægger og Executive Chairman, skrev en klumme i Forbes betegnet "Portfolio Strategy" fra 1984 til 2016, hvilket har gjort ham til den klummeskribent, der har skrevet for bladet i den længst sammenhængende periode i bladets historie. I de seneste år har Ken Fisher konsekvent haft klummer i store nyhedsmedier i næsten alle vesteuropæiske lande samt i vigtige lande i Asien, hvilket omfatter flere lande og større volumen end nogen anden klummeskribent i historien – uanset art. Han er forfatter af 11 bøger samt New York Times' bestsellere om finansiering og investering. Gå til https://www.fisherinvestments.com for at få yderligere oplysninger om Fisher Investments.
Logo - https://mma.prnewswire.com/media/1576877/Fisher_Investments_Norden_Logo.jpg
Del denne artikel