PLANO, Texas, 13. oktober 2023 /PRNewswire/ -- Fisher Investments – det amerikanske moderselskab til Fisher Investments Norden – er på Citywire RIA's liste over de "50 hurtigst voksende investeringsrådgivere i USA" i 2023. Listen fremhæver de hurtigst voksende registrerede investeringsrådgivere (RIA's) i USA, baseret på en undersøgelse af hver virksomheds vækst i en række nøgletal i 2022. Ifølge Citywire RIA, havde Fisher Investments den højeste vækstfaktor blandt alle virksomheder på listen.
"Vi er stolte af at blive anerkendt af Citywire RIA", sagde Fisher Investments' CEO Damian Ornani. "Anerkendelsen viser vores engagement i forhold til at hjælpe flere kunder og familier med at opnå deres investeringsmål i hele verden".
Læs mere om Citywire RIA's liste over de 50 hurtigst voksende investeringsrådgivere i metodeafsnittet nedenfor. Gå til https://www.fisherinvestments.com for at få yderligere oplysninger om Fisher Investments.
Om Fisher Investments Norden
Fisher Investments Norden, filial af Fisher Investments Luxembourg, Sàrl, er det navn, som Fisher Investments Luxembourg, Sàrl driver virksomhed under i Danmark ("Fisher Investments Norden"). Fisher Investments Norden er medlem af den globale Fisher-koncern. Fisher Investments Norden er registreret hos det danske finanstilsyn og i det danske selskabsregister, Erhvervsstyrelsen, under CVR-nr. 41000643. Selskabets hjemstedsadresse er: København Ørestad Winghouse, Ørestads Boulevard 73, 2300 København S, Danmark. Den danske filial af Fisher Investments Luxembourg, Sàrl, Fisher Investments Norden, reguleres af det luxembourgske finanstilsyn, Commission de Surveillance du Secteur Financier (CSSF), med meddelelse til det danske finanstilsyn, Finanstilsynet. Få yderligere oplysninger om Fisher Investments Norden her: https://www.fisherinvestments.com/da-dk.
Om Fisher Investments
Fisher Investments er en uafhængig, gebyr-baseret investeringsrådgiver. Pr. 30/09/2023 forvaltede Fisher Investments og dets datterselskaber aktiver for en værdi af mere end 1447 mia. kr. på verdensplan – over 1193 mia. kr. for private investorer, 229 mia. kr. for institutionelle investorer og 23 mia. kr. i pensionsordninger for små og mellemstore amerikanske virksomheder. Fisher Investments har fire primære forretningsområder: US Private Client, Institutional, Private Client International og 401(k) Solutions, som har en global kundekreds med mange forskellige typer af investorer. Ken Fisher, grundlægger og Executive Chairman, skrev en klumme i Forbes kaldet "Portfolio Strategy" i 32½ år indtil 2017, hvilket har gjort ham til den klummeskribent, der har skrevet for bladet i den længste sammenhængende periode i bladets historie. Han skriver nu hver måned for New York Post. Kens klummer, der varierer fra land til land, har været bragt med jævne mellemrum i store medier globalt, og de spænder over flere lande og i et større omfang end nogen anden klummeskribent i historien. Ken har regelmæssigt været gæst på store nyhedsprogrammer på TV som Fox Business og News og CNN International. Ken har skrevet 11 investerings- og finansieringsbøger, herunder fire New York Times' bestsellere. Få yderligere oplysninger om Fisher Investments her: https://www.fisherinvestments.com.
Metode
For at komme i betragtning til at blive optaget på Citywire RIA's liste over de 50 hurtigst voksende investeringsrådgivere i USA, skal virksomheder være uafhængige registrerede investeringsrådgivere, der indberetter deres egne oplysninger til the Securities and Exchange Commission og tilbyder finansiel planlægning og relaterede tjenester til kunder. Citywire RIA undersøgte tre nøgletal for kvalificerede virksomheder i 2022: procentvis vækst i aktiver under forvaltning (AUM), vækst i pengemængden for aktiver under forvaltning, og procentvis vækst i antallet af ansatte. Citywire RIA bruger disse nøgletal til at beregne en virksomheds vækstfaktor, og de virksomheder med den højeste vækstfaktor i deres stat bliver inkluderet på listen. Der gælder ingen krav om gebyrer eller andet, som de registrerede investeringsrådgivere skal opfylde for at komme i betragtning til Citywire RIA's rangliste.
Logo - https://mma.prnewswire.com/media/1561313/4338316/FI_Norden_Logo.jpg
Del denne artikel