CannTrust præsenterer regnskab for fjerde kvartal 2018
VAUGHAN, Ontario, 15. marts 2019 /PRNewswire/ -- CannTrust Holdings Inc. ("CannTrust" eller "virksomheden") (TSX: TRST) (NYSE: CTST) offentliggør sit regnskab for fjerde kvartal og årsregnskabet for året, der afsluttedes den 31. december 2018, torsdag den 28. marts 2019 kl. 6 lokal canadisk tid. Virksomheden afholder et telefonmøde den samme dag kl. 8 lokal canadisk tid for at drøfte de regnskabsmæssige resultater og give investorer nøgleoplysninger om virksomheden. Telefonmødet ledes af Peter Aceto, adm. direktør, og Greg Guyatt, økonomidirektør.
OPLYSNINGER OM TELEFONMØDE
Dato: 28. marts 2019 | Tidspunkt: Kl. 08:00 lokal canadisk tid
Opkaldsnummer til telefonmøde: +1(416)764-8609 eller +1(888)390-0605
Møde-id: 41347163
Lyt til webcast på:
https://event.on24.com/wcc/r/1959823/EE67F27D426445C606A84C145664F6BD
Om CannTrust
CannTrust er en nationalt godkendt producent af medicinsk og rekreativ cannabis i Canada og vinder af prisen som "Top Licensed Producer of the Year" på 2018 Canadian Cannabis Awards. CannTrust, der blev grundlagt af farmaceuter, bringer mere end 40 års erfaring inden for medicinal- og sundhedssektoren med over i branchen for medicinsk cannabis og leverer produkter i tørret form, som ekstrakt og i kapsler til over 66.000 patienter. Virksomheden driver et drivhusanlæg på 41.800 kvadratmeter i Pelham, Ontario, har opnået tilladelse til at bygge et nyt anlæg på 36.200 kvadratmeter samme sted og forbereder og pakker sine produkter på et avanceret produktionscenter på 5.600 kvadratmeter i Vaughan, Ontario.
CannTrust udvikler nanoteknologi til udvikling af nye produkter til de medicinske, rekreative, skønheds-, sundheds- og kæledyrsmarkeder. Virksomheden har etableret sin internationale tilstedeværelse gennem et strategisk partnerskab med Cannatrek Ltd. i Australien og et joint venture med STENOCARE i Danmark. Virksomheden har også indgået partnerskab med Breakthru Beverage Group via Kindred Canada om distribution af rekreativ cannabis i Canada. CannTrust har engageret sig i forskning og innovation gennem partnerskaber med McMaster University i Ontario, Canada, og Gold Coast University i Australien med henblik på at yde et bidrag til den voksende mængde af evidensbaseret forskning i brugen og effektiviteten af cannabis.
Besøg www.canntrust.ca for at få flere oplysninger.
Fremadrettede erklæringer
Pressemeddelelsen indeholder i henhold til gældende børslovgivning fremadrettede oplysninger og fremadrettede erklæringer, der er baseret på CannTrusts aktuelle interne forventninger, skøn, prognoser, antagelser og opfattelser samt synspunkter om fremtidige hændelser. Fremadrettede oplysninger og fremadrettede erklæringer kan identificeres ved brugen af fremadrettet sprogbrug, som fx "forventer", "sandsynlig", "kan", "vil", "bør", "har til hensigt", "forudser", "mulig", "foreslået", "vurderer" og andre lignende udtryk, inkl. negative og grammatiske versioner heraf, eller erklæringer om, at visse hændelser eller forhold "kan", "ville" eller "vil" indtræffe eller ved drøftelser af strategi.
De fremadrettede oplysninger og fremadrettede erklæringer i pressemeddelelsen er baseret på forventninger, skøn, prognoser, antagelser og synspunkter om fremtidige hændelser, som ledelsen efter omstændighederne anser for rimelige. Fremadrettede oplysninger og fremadrettede erklæringer omfatter skøn, planer, forventninger, meninger, forecasts, prognoser, mål, vejledning eller andre erklæringer, der ikke er erklæringer om fakta. Fremadrettede oplysninger og fremadrettede erklæringer inddrager nødvendigvis kendte og ukendte risici, herunder – uden begrænsning – risici forbundet med generelle økonomiske forhold, negative hændelser i branchen, tab af markeder, fremtidige lovgivningsmæssige udviklinger i Canada, USA og andre lande, den canadiske cannabisbranche i almindelighed og CannTrusts evne til at gennemføre sine forretningsstrategier.
Fremadrettede oplysninger og fremadrettede erklæringer gælder kun på datoen, hvor de blev fremsat, og CannTrust påtager sig ingen forpligtelse til at opdatere eller revidere fremadrettede oplysninger eller fremadrettede erklæringer, uanset om det skyldes nye oplysninger, fremtidige hændelser eller anden årsag, medmindre det kræves ved lov. Der fremkommer fra tid til anden nye faktorer, og det er ikke muligt for CannTrust at forudse alle disse faktorer. Når læserne overvejer de fremadrettede oplysninger og erklæringer, bør de huske på risikofaktorerne og andre forbehold i CannTrusts årlige indberetning af 29. marts 2018, der er indgivet til de relevante canadiske tilsynsførende myndigheder via SEDAR på www.sedar.com og vedlagt registreringserklæringen i henhold til den amerikanske børslov af 1934 med ændringer, der er indgivet til de amerikanske børstilsynsmyndigheder via EDGAR på www.sec.gov. Risikofaktorerne og andre faktorer i årsindberetningen kunne give anledning til, at faktiske hændelser eller resultater afviger væsentligt fra dem, der er beskrevet i de fremadrettede oplysninger eller fremadrettede erklæringer.
Børsen i Toronto og børsen i New York påtager sig intet ansvar for tilstrækkeligheden eller nøjagtigheden af pressemeddelelsen.
Copyright © 2019 CannTrust Holdings Inc.
Interviews kan aftales med:
Medierelationer:
Sybil Eastman
Tlf.: +1 (888) 677-1477
[email protected]
Investorforhold:
Marc Charbin
Tlf.: +1 (416) 467-5229
[email protected]
Del denne artikel